Teknovation Logo
robot

 
  • Metrologics udviklings- og applikationsafdeling er i forlængelse af årsskiftet udvidet med Jacob Kratmann Nielsen, som dermed kommer til at styrke virksomhedens profil i forhold til udvikling og implementering af softwaresystemer i produktionsvirksomheder.

19. januar 2018, kl. 07:18 

Metrologic styrker softwarekompetencer

Metrologic ApS har pr. årsskiftet udvidet kompetencerne med ansættelsen af en medarbejder i udviklings- og applikationsafdelingen. Det er Jacob Kratmann Nielsen, som er udset til at styrke firmaets profil i forhold til udvikling og implementering af softwaresystemer i produktionsvirksomheder.


Metrologic har fra 1. januar ansat en ny medarbejder i udviklings- og applikationsafdelingen, Jacob Kratmann Nielsen, som dermed kommer til at styrke firmaets profil i forhold til udvikling og implementering af softwaresystemer i produktionsvirksomheder.

Jacob Kratmann Nielsen kommer fra en stilling i en medicinalvirksomhed, hvor han har haft ansvaret for blandt andet udvikling af produktionssoftware til kvalitetskontrol af forskellige produktionsniveauer.

Metrologic har med den styrkede profil sikret sig mulighed for en ekspansion i markedet for kundetilpassede kvalitetsledelses-/styringssystemer, fremhæver firmaet, der nu i endnu højere grad kan tilbyde skræddersyede løsninger til sine kunder.

Metrologic har iagttaget, at brugervirksomhederne har øget interesse for at visualisere og bruge den indsamlede data, så man hurtigt kan ændre i procesparametre og dermed reducere produktionen af fejlemner. Denne visualisering kan tilpasses til management-niveauet i form af en web-løsning eller for eksempel til storskærme i produktionen, understreger firmaet.

Jacob Kratmann Nielsen kommer også til at besøge firmaets kunder, når SPC-programmet Q-DAS, eller andre af Metrologics softwaresystemer, skal sættes op. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik