Teknovation Logo
robot

 
  • Særligt for Zeiss Metrotom serien er blandt andet, at den anvender softwaren GOM Volume Inspect, der er et stærkt værktøj til analyse af CT-data, hvor brugerne ud over geometrisk målsætning også kan se efter lunker og materialefejl, fremhæver Zebicon.

8. april 2021, kl. 16:16 

Zeiss Metrotom hos Zebicon

Den danske leverandør af 3D-måleudstyr har indgået en distributøraftale om CT-scannere fra Zeiss Metrotom, meddeler virksomheden.


Målemaskinproducenten GOM blev i 2019 opkøbt af ligeledes tyske Zeiss, hvilket har betydet, at GOM's portefølje af industrielle CT-skannere nu er en del af den samlede Zeiss Metrotom-serie.

Opkøbet har haft den naturlige konsekvens, at Zebicon er blevet forhandler af hele Zeiss Metrotom serien, og dermed kan tilbyde en bredere vifte af CT-skannere gennem en ny distributøraftale, fremhæver forhandleren.

Teknisk direktør hos Zebicon, Kasper Fedde Krogh, påpeger, at CT-teknologien er i vækst, og virksomheden allerede har oplevet stor interesse for Metrotom-skannerne fra den eksisterende kundegruppe.

Og distributøraftalen betyder, at firmaet fremover kan tilbyde kunderne en bred vifte af CT-skannere, og dermed kan finde den rette løsning, som imødekommer den enkelte virksomheds behov.

Metrotom er Zeiss’ serie af industrielle CT-skannere, der anvendes til kvalitetskontrol af alt fra minder tekniske komponenter til større emner på op til 800 millimeter.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik