Teknovation Logo
robot

 
  • Den internationalt anerkendte AUKOM-undervisning i måleteknik udbydes i Danmark af FVM.

4. august 2020, kl. 07:08 

Opdateret AUKOM-kursusprogram

Foreningen for Værkstedsteknisk Metrologi, FVM, står for den internationalt anerkendte AUKOM-undervisning i måleteknik i Danmark, og har netop udsendt kursusprogrammet for andet halvår.


AUKOM i Tyskland har til deltagere ved FVM-kurserne i Danmark foreløbig udstedt 70 AUKOM-certifikater, som dokumentation på, at deltagerne har bestået de afsluttende prøver.

Det betyder, at deltagerne har fået et internationalt anerkendt certifikat på deres viden om måleteknik. Uddannelsen udbydes med helt identisk indhold (samme slides) i 28 forskellige lande og på 17 forskellige sprog, og efterspørges af internationale virksomheder som dokumentation for leverandørernes kapabilitet inden for det måletekniske område.  

Kursusdatoer i andet halvår 2020 er som følger for AUKOM GPS-kursus på dansk, der holdes 14. til 16. september og 7. til 9. december. Deltagelse i dette kursus er en forudsætning for at deltage i trin 3. AUKOM grundlæggende måleteknik (Trin 1) holdes 24. til 28. august og 26. til 30. oktober. AUKOM Koordinatmåleteknik (Trin 2) 16. til 20. november. AUKOM Ekspertkursus (Trin 3) holdes 30. november til 4. december, her er den en forudsætning at deltagerne har bestået trin2 og Aukom GPS.

Alle moduler udbydes af FVM på dansk såvel som på engelsk (særskilte datoer). Deltagelse kræver desuden medlemskab af FVM, og foregår enten hos Metrologic ApS i Hørsholm, ved underviser Jørgen Meinertz, eller hos Carl Zeiss A/S, Syddansk Universitet Sønderborg, ved underviser Allan Durst.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik