Teknovation Logo
robot

 
  • Hørsholm-firmaets rammer ændres nu, så de passer til de skærpede omstændigheder for kursusvirksomheden, og således maksimalt rummer fire personer pr. kursus.

28. april 2020, kl. 07:16 

Metrologic opstarter kurser igen

Metrologic ApS meddeler, at Hørsholm-virksomheden holder kurser igen, naturligt under egnede rammer grundet de aktuelle Covid-19-vilkår, der kræver, at alle må tænke i andre baner.


De fleste må tænke i andre baner end hidtil, og det er også sådan Metrologic aktuelt gør. Ikke mindst på kursussiden, hvor man nu gør klar til en langsom genåbning, og annoncerer flere aktuelle muligheder, for at brugerne kan ruste sig til fremtiden ved at opkvalificere sig og deres virksomheder, både rent fagligt og praktisk.

Når der åbnes op for kurser igen bliver det under sikre forhold, så alle kan føle sig trygge, understreges det. De vil blive afviklet med maksimalt fire personer pr. hold, så der er plads til, at man kan være sammen, men på afstand. 

5. til 7. maj vil det gælde Q-DAS procella/O-QIS - et kombineret grund- og superbrugerkursus, sammensat så deltagerne effektivt kan komme i gang med at få det optimale ud af brugen af O-QIS i det daglige arbejde.

Der vil også være kurser for almindelige brugere, som ved at deltage på 1-dags Q-DAS procella grundkursus 5. maj vil kunne få den nødvendige teoretiske som praktiske viden.

Er man ansvarlig for brugen af O-QIS eller skal man konfigurere programmet, skal du vælge 3-dages kurset. Har man allerede haft grundkurset kan man nøjes med at tilmelde sig dagene 6. og 7. maj, oplyser Metrologic.

Se mere ved at følge lænken her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik