Teknovation Logo
robot

 
  • På Control er det overordnede tema hos Zeiss udviklingen igennem selskabets første 100 år med metrologi.

7. maj 2019, kl. 18:08 

100 år med Zeiss

I 2019 runder Zeiss 100 år med metrologi i produktprogrammet. Det markeres i forbindelse med den igangværende Control 2019-messe i Stuttgart, der holdes til og med fredag den 10. maj.


Et tilbageblik på de seneste 100 år inden for metrologiens verden kan i disse dage opleves hos Zeiss i forbindelse med Control 2019, 7. til 10. maj i Stuttgart.

Zeiss fremhæver i den forbindelse sig selv som indbegrebet af en producent med kvalitetsstyring i fokus, og understreger, at det gælder sideløbende med at gøre brugerne stadig mere profitable. 

Allerede i stiftelsesåret var Zeiss på messe, ved det daværende Spring Trade Show i Leipzig i 1919, hvor mikrometerskruer og øvrige måletekniske værkøjsløsninger var i fokus.

I 1926 lanceredeman et universalt målemikroskop, som videreudvikledes løbende over de næste næsten 50 år, indtil man i 1970´erne fik et gennembrud med en egentlig universal målemaskine model UMM 500, med en måleprobe og koblet op til en Hewlett-Packard-computer og softwaren UMESS. I 1977 oprettede moderselskabet en selvstændig division for metrologi; Industrielle Messtechnik, som siden er vokset markant.

I dag er Zeiss en ledende aktør inden for CNC-koordinatmålemaskiner og tilhørende softwareløsninger såvel som inden for berøringsfri måling, CT-skannere med meget mere, som naturligt også er i fokus på den store stand på Control 2019 i Stuttgart i disse dage, til og med fredag den 10. maj.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik