Teknovation Logo
robot

 
  • AVK Gummi har aktuelt gennemgået en IATF 16949-recertificering.

11. december 2018, kl. 15:40 

AVK Gummi IATF 16949-recertificeret

AVK Gummi meddeler, at virksomheden netop har afsluttet en IATF recertificeringsproces, der er vigtig for leverandører til automobilindustrien. Ud over en række kravændringer har standarden ændret navn fra Iso/TS 16949 til IATF 16949. 


I det aktuelle Newsletter fra AVK Gummi meddeler virksomheden, at man netop har gennemgået en International Automotive Task Force, IATF 16949-recertificeringsproces.

Standarden er den seneste udgave af automobilindustriens kvalitetsstandard, og fungerer stadig som overbygning/tillægsstandard til Iso 9001:2015-standarden. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Et par eksempler på ændringer: Risikobaseret tankegang, hvor et af kravene i IATF 16949 er, at AVK Gummi har implementeret risikobaseret tankegang, hvor der laves risikovurdering på udvikling af nye produkter og processer.

Det betyder blandt andet, at virksomheden har et system til at minimere fejl i forsyningskæden, som løbende opdateres.

Et andet krav, der gør sig gældende for både eksterne og interne auditorer, er dokumentationspligt for hvordan kompetencer verifi ceres. AVK Gummi har udarbejdet en proces for at verificere den interne auditors kompetence.

Produktsikkerhed er et samtidig et nyt afsnit i IATF-standarden. Det betyder, at man skal sikre, at hvert produkt fungerer som tilsigtet uden at forårsage uventet tab eller skade. For AVK Gummi betyder det ikke de store ændringer, da det altid har været et område, der har været i fokus, understreger virksomheden.

”Certifikatet viser, at AVK Gummi som leverandør demonstrerer evnen til at sikre og styre ændringer samt opretholde pålidelige processer i mere komplekse krav blandt andet fra bilindustrien,” udtaler virksomhedens salgs- samt R&D-direktør Anders Guldbæk Christensen. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik