Teknovation Logo
robot

 
  • En af de ting hos GOM, som tiltrak sig stor interesse på Control 2018 var ATOS ScanBox BPS til 3D-skanning med automatiseret emnehåndtering.

2. maj 2018, kl. 15:02 

Control 2018-interesse for GOM

Tyske GOM, som er udvikler og producent af 3D-måleudstyr, præsenterede sig flot på Control-messen, den 24.-27. april, og tiltrak sig blandt andet stor interesse for besøgende danske fagfolk, meddeler den danske repræsentant, Zebicon.


På Control 2018 havde GOM sat alt ind på at vise seneste produktudvikling frem for de besøgende, beretter direktør Jeppe Laursen, fra målevirksomhedens danske repræsentant Zebicon. Han fandt, at GOM skilte sig helt klart ud på Control-messen med det høje ambitionsniveau:

”Vi havde en utrolig spændende uge på Control, hvor GOM præsenterede overraskende mange nyheder i et ellers stille segment. Jeg havde måske forventet flere nyheder på messen, men GOM viste hvor store ambitionerne er, selv om de allerede er markedsledende inden for 3D-skanning,” fastslår Jeppe Laursen.

De seneste år har GOM oplevet et ønske fra kunderne om en automatiseret løsning til emnehåndtering mellem målingerne med 3D-skanning. Det ønske har GOM taget til sig ved at udvikle ATOS ScanBox BPS, hvor et Erowa-palettesystem sørger for løbende udskiftning af emner til skanning.

På messen fremviste GOM også to aktuelle 3D-skannere, ATOS 5 og ATOS 5X. Fælles for begge Highend-skannere er, at de med 0,2 sekunder pr. skan kan opmåle emner markant hurtigere end andre modeller, fremhæver Zebicon.

Mange besøgende på GOMs stand så også CT-skannere med flere nytænkende features på standen. CT-skanning er en teknologi, som nu også indgår i virksomhedens produktportefølje. GOMs Highend CT-skanner kan snart opleves i Billund, når én af fem producerede systemer installeres hos Zebicon, oplyser den danske repræsentant.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik