30. september 2024, kl. 07:22
Ved årets store plastbegivenhed Fakuma 2024 lancerer østrigske Engel det seneste produkt i firmaets portefølje af fuldelektriske maskiner med modellen e-mac 500 udstyret med High Clamping Drive.
Med e-mac 500 udvider Engel porteføljen i den kompakte e-mac-serie opad med en lukkekraft på 5.000 kN.
Kombineret med høj ydeevne, energieffektivitet og et kompakt design passer enheden godt til moderne produktionsmiljøer, fremhæves det.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Den kommer blandt andet med producentens High Clamping Drive kombineret med en indkapslet vippearmsmekanisme, der, ifølge producenten, sørger for hurtige og stabile cyklustider.
Nærmere bestemt er maskinen designet til at bygge bro mellem standard og højtydende applikationer understøttet af det digitale assistancesystem iQ Motion Control.
Alt i alt gør det det muligt at reducere cyklustider markant og energiforbruget med cirka 30 procent sammenlignet med hybride eller hydrauliske sprøjtestøbemaskiner, hvorfor løsningen er særligt velegnet til energikrævende produktionsprocesser, hvor effektivitet og præcision er afgørende, konstates det.