20. maj 2022, kl. 07:14
Blandt fem nominerede faldt valget på Quantafuel, da Plastprisen 2022 torsdag aften blev uddelt i forbindelse med Plastdagen 2022.
Norske Quantafuel meddeler, at man gennem datterselskabet Quantafuel Skive ApS, aktuelt er blevet hædret med Plastprisen 2022.
Blandt fem nominerede slap Quantafuel igennem nåleøjet, og vandt for deres porylyseteknologi ved genanvendelsesanlægget i Skive til kemisk genanvendelse.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Quantafuels teknologi muliggør genanvendelse af blandet plast-husholdningsaffald til pyrolyseolie af Virgin Grade-kvalitet.
Polymererne nedbrydes til deres oprindelige oliebaserede byggesten i processen – og skal ses som et supplement til mekanisk genanvendelse og derfor være med til at fremme de samlede mængder genanvendt plast.
De fire øvrige nominerede var LEGO Moulding Academy, Bramming Plast-Industri, Re-Match og Race for Oceans Foundation, som altså så Quantafuel løbe med hæderen i forbindelse med Plastdagen 2022 i Industriens Hus, København.