Teknovation Logo
robot

 
  • Sundolitt har målsætningen at være den EPS-producent i Europa, der genanvender mest EPS i egen værdikæde. Derfor beder firmet nu kunder indenfor især fødevareindustrien om hjælp til at rette fokus på returnering af EPS-emballage og dermed være med til at gøre EPS kendt som et 100 procent genanvendeligt materiale. En af firmaet kunder er danske nemlig.com.

14. december 2021, kl. 10:33 

Markant Sundolitt-investering i genanvendelse

ESP-specialisten Sundolitt har foretaget en større millioninvestering i genanvendelsesanlæg, der skal sikre, at EPS-produkter i endnu højere grad kan genanvendes, fremhæver brancheorganisationen Plastindustrien.


Der er tale om et nyetableret moderne genanvendelsesanlæg, som gør Sundolitt i stand til mekanisk at nedbryde indsamlet og brugt EPS.

Ved hjælp af forskellige ekstruderingsprocesser konverteres den brugte EPS til almindeligt polystyren, der derefter vil blive anvendt igen som råvare til Sundolitt-produkter på koncernens fabrikker, fremhæver virksomheden, ifølge brancheorganisationen Plastindustrien.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Det betyder at virksomheden får et eget cirkulært system, som kan sikre 100 procent cirkularitet og fastholde den samme høje kvalitetsstandard som på fabrikkens øvrige produkter, oplysser direktør for Sundolitt A/S, Henrik Vasylyeva.

De kommende produkter, der produceres med genanvendt EPS fra Sundolitt, skal gå under varemærket ‘2nd Life’.

Virksomheden har aktuelt ikke det endelige overblik over, hvor mange tons EPS, der vil blive genanvendt åligt.

Ifølge direktøren bliver udfordringen ikke, hvor mange tons 2nd Life-produkter firmaet kan producere, men snarere, hvor mange tons brugt EPS emballage der kan skaffes, vurderer Henrik Vasylyeva, der dog forventer , at flere tusinde tons brugt EPS vil finde vej tilbage til Sundolitts eget cirkulære kredsløb.

Produktet 2nd Life forventes at nå såvel byggeindustrien såvel som detailhandlen i form af emballager eller isolerende byggematerialer i løbet af 2022.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik