Teknovation Logo
robot

 
  • Plastindustrien har genanvendelsen i fokus i det aktuelt udsendte katalog.

14. december 2021, kl. 10:04 

Dansk plastgenanvendelse i fokus

Plastindustrien har aktuelt udgivet et katalog med en stribe konkrete fortællinger om plastgenanvendelse i praksis.


’Plastgenanvendelse i praksis – eksempler fra danske plastvirksomheder’ lyder titlen på et aktuelt katalog, som Plastindustrien netop har udgivet. Det indeholder en række konkrete fortællinger om, hvordan danske plastvirksomheder i praksis arbejder med genanvendelse af plast og brug af genanvendt plast i produkter som eksempelvis møbler, fødevareemballager og byggematerialer, fortæller miljøpolitisk chef Christina Busk, Plastindustrien:

"Flere og flere virksomheder beskæftiger sig med genanvendelse af plastaffald fra både industrien og husholdningerne. Det er et tydeligt tegn på, at danske plastvirksomheder tager ansvar for at mindske ressourceforbruget og i praksis viser, at øget genanvendelse er vejen frem. Udviklingen går rigtig stærkt i øjeblikket, og det giver kataloget et unikt indblik i," siger Christina Busk, og fortsætter:

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"Samtidig indeholder kataloget en række bud på, hvordan man fra politisk side kan sætte mere skub i plastgenanvendelsen. Helt aktuelt opfordrer vi Folketinget til at vedtage et ambitiøst producentansvar for emballage, hvor der er fokus på at fremme mere genanvendeligt design og brug af genanvendt materiale".

Et af eksemplerne fra kataloget omhandler Dansk Affaldsminimering i Langå, som oparbejder beskidt emballageplast fra danske husholdninger til en brugbar råvare.

Virksomheden modtager blandt andet plastaffald fra kommunale affaldsselskaber, hvorefter det bliver renset, sorteret og omdannet til plastgranulat, der bliver brugt til at fremstille designerstole, krukker og knagerækker.

Casevirksomheder i ’Plastgenanvendelse i praksis – eksempler fra danske plastvirksomheder’ er henholdsvis Berry Superfos A/S, Randers & Stilling, BEWI Denmark A/S, Holbæk, Dansk Affaldsminimering ApS, Langå, Faerch A/S, Holstebro, Letbek A/S, Tistrup, Plastix A/S, Lemvig, RC Plast A/S, Varde, Trebo ApS, Søborg, samt Aage Vestergaard Larsen A/S, Mariager. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik