Teknovation Logo
robot

 
  • Kemikonsulenterne Mediator har succes med runderinger i plastindustrien, hvor de har over 50 virksomheder som kunder. (Foto: PR)

14. oktober 2021, kl. 06:56 

Mediator-runderinger hos plastvirksomheder

Konsulenthuset Mediator har succes med at agere nye øjne for plastvirksomheder i Danmark. Gennem såkaldte runderinger ser kemispecialisterne virksomhederne efter i sømmene og undersøger, om alt er som det skal være lovmæssigt og giver bud på, hvor der kan optimeres og forbedres.


Lovgivningen inden for kemi ændrer sig konstant, og det kan være svært at holde sig opdateret på de seneste ændringer og tilføjelser. Hos Mediator er erfaringen, at næsten alle produktionsvirksomheder kan have rigtigt meget ud af få gennemgået deres virksomhed af eksterne eksperter, fastslår CEO Jens Haugaard, Mediator.

Håndtering og brug af kemi er hverdagskost i plastbranchen, hvilket også kan ses i Mediators kundeportefølje, der tæller omkring 50 kunder i plastindustrien, understreger han videre.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Når Mediator tages med på holdet hos en virksomhed, gennemgår konsulenterne en lang række faktorer og arbejdsprocesser, hvor virksomheden skal være compliant, eller som på anden vis kan bringe dem i problemer med lovgivningen. Efter runderingen gradueres de forskellige indsatsområder med en enten rød, gul eller grøn karakter, fortæller Jens Haugaard, og kommer med et par eksempler, som vil udløse en gul karakter, og en opfordring til forbedring:

Forældede tilladelser eller nye produkter i produktionen. En Iso-certificering er ikke automatisk ensbetydende med, at produktionen lever op til lovgivningen. Man kan også have produceret de samme produkter på mere eller mindre samme måde i mange år, og derfor føle sig sikker. Men ganske små ændringer i produktionen eller helt nye produkter i porteføljen kan betyde, at der skal nye produktionstilladelser eller certificeringer til for at være compliant.

Jens Haugaard fortæller, at der heldigvis sjældent er brug for en rød karakter. Han har dog et par eksempler, hvor der bør reageres straks:

"Har du først modtaget et påbud fra myndighederne, så skal det tages alvorligt. Husk, at i værste tilfælde kan et påbud føre til lukning af virksomheden, hvis uoverensstemmelsen ikke tages alvorligt. Derfor er et udestående med myndighederne altid af rød karakter. Opbevarer du kemi uansvarligt, eller har du mere kemi stående, end der er tilladelse til, giver det også en rød karakter, da det på linje med manglende eller ukorrekte værnemidler til dine ansatte, kan føre til personskade og gøre dig uberettiget til dækning i forsikringssager," oplyser Jens Haugaard.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik