Teknovation Logo
robot

 
  • BEWi har med succes gennemført produktion af formstøbte byggematerialer fremstillet af 100 procent genanvendt EPS.

26. januar 2021, kl. 10:54 

Genanvendt EPS i isolering

BEWi meddeler, at virksomheden med succes har gennemført produktion af formstøbte byggematerialer fremstillet af 100 procent genanvendt ekspanderet polystyren, EPS, populært kendt som flamingo. 


BEWi Denmark-direktør Karl Erik Olesen, glæder sig over, at virksomheden med succes har gennemført produktion af formstøbte byggematerialer fremstillet af 100 procent EPS.

Forsøgene blev udført på virksomhedens produktionsanlæg på Frøya i Norge – hvor koncernen startede sin første produktion i 1980. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Det betyder, at virksomhedens GreenLine-produktsortiment snart inkluderer et komplet sortiment af bæredygtige bygningsisoleringsløsninger, fra plader i forskellige dimensioner til fundamentsystemer.

”Det er et gennembrud for hele industrien,” siger Karl Erik Olesen, og fortsætter:

"Hos BEWi er bæredygtighed kernen i vores innovation, både inden for materialer og produktudvikling. Vi stræber efter at tilbyde løsninger, der strækker sig længere end produktlevering og har et bæredygtig dna. Vi er stolte af at kunne tilbyde vores kunder løsninger fra recyclede materialer”.

BEWi har tidligere lanceret sin Recycled Inside, som er EPS fremstillet af op til 100 procent recycled materiale. Indtil nu har produktionen været koncentreret til isoleringsplader, der er fremstillet ved blokstøbning. Ved at gennemføre produktionsforsøg med formstøbte byggematerialer fra 100 procent recycled EPS er BEWi et skridt tættere på at kunne tilbyde et komplet produktsortiment fra recycled materiale.

BEWi har et ambitiøst mål om at håndtere 60.000 tons EPS-affald årligt. Affaldet kommer fra både bygnings- og emballageindustrien. Efter indsamling behandler BEWi affaldet til nyt EPS på sine egne anlæg og derved kan BEWi lukke hele loopet. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik