Teknovation Logo
robot

 
  • Quantafuel har allerede en mindre fabrik på dansk grund ved Skive, hvor erhvervsminister, Simon Kollerup, i januar var på besøg.

16. november 2020, kl. 07:32 

Quantafuel vil bygge større fabrik i Esbjerg

Den norske specialist i kemisk genanvendelse af plast Quantafuel vil etablere sig i Esbjerg med den første fabrik i fuld skala og forventet mellem 60 til 70 arbejdspladser, meddeler Esbjerg Kommune.


En afgørende rolle i beslutningsprocessen for etableringen til den kommende fabrik har været infrastukturen i Esbjerg, fremhæves det.

Gennem beliggenheden på Veldbæk Industrivej ved Måde får Quantafuel opfyldt ønsket om at være tæt på en stor international havn. Endvidere har Esbjerg Havn jernbanen og den direkte motorvejsadgang som vigtige parametre. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Arbejdet med miljøkonsekvensrapport, miljøgodkendelse og byggetilladelse er netop gået i gang og forventes, ifølge kommunen, at forløbe gnidningsfrit, da der er tale om kendte processer, så byggeriet af fabrikken kan starte inden sommeren næste år.

"Efter en bred screening af næsten 100 mulige placeringer i Danmark faldt valget på Esbjerg og marken i Veldbæk. Området er stort nok til at give os fleksibilitet i udformingen af det nye anlæg, og Esbjerg er strategisk placeret i forhold til international logistik," udtaler Quantafuels norske projektleder for udbygning, Erik Rynning, og fortsætter:

"Det har også været viktigt, at Esbjerg kommune har stillet op med de nødvendige ressurser med henblik på at opnå en hurtig godkendelsesproces. Når fabrikken er færdig, vil den være et udstillingsvindue for vores ledende teknologi inden for kemisk recirkulering af plast til resten af verden, og vil formentligt også tiltrække andre relaterede virksomheder. Det har også været vigtigt for Quantafuel at etablere sig i et område med tilgang til kvalificeret arbejdskraft fra procesindustrien."

Det er målet, at fabrikken skal forarbejde 80.000 tons plastmateriale om året. Quantafuel er i gang med at industrialisere og standardisere teknologien, der skal være omdrejningspunktet fro produktionen i Esbjerg. På sigt skal det færdige byggeri danne grundlag for et standarddesign, der kan anvendes andre steder i Europa, hvor der også er brug for at genanvende plast, konstaters det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik