Teknovation Logo
robot

 
  • Målet med opfindelsen er at tilbyde en holistisk og langtidsholdbar løsning, som kan styrke detailkæders grønne profil, hjælpe med at reducere dårlige arbejdsstillinger for deres lageroperatører, skære ned på udgifterne til engangsemballage og dermed reducere deres CO2-aftryk, lød det i Thien Quang Tran (t.h.) og Anton Malmkjær Møllers pitch.

2. november 2020, kl. 14:34 

RackBox tog sejren i Project Plastic

De to specialestuderende Thien Quang Tran og Anton Malmkjær Møller løb med sejren i årets Project Plastic-konkurrence afholdt af Plastindustrien.


Produktet RackBox er designet til transport af IT-udstyr, der skal til reparation, og den minimerer brugen af engangsplast samtidig med, at den forbedrer arbejdsmiljøet.

Med opfindelsen lykkedes det Thien Quang Tran og Anton Malmkjær Møller fra Industrielt Design på Aalborg Universitet, AAU, at tage sejren i årets udgave af Project Plastic-konkurrencen.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


For første pladsen fik de et diplom og pengesum på 25.000 kroner til videreudvikling af deres løsning. Dette efter at de sammen med de øvrige fem deltagere i konkurrencen havde pitchet deres projekter foran et live publikum den 29. oktober i Industriens Hus i København.

"RackBox løber med sejren, fordi gruppen præsenterer et overbevisende og køreklar koncept, som italesætter udfordringen med engangsemballage på en innovativ og forholdsvis simpel måde. Hvis de finder de rette samarbejdspartnere til projektet, tror jeg på, at RackBox kan realiseres inden for en relativt kort periode," udtaler Technical Sales Engineer i plastvirksomheden Molytex, Jakob Clemen, der var en del af dommerpanelet.

Thien Quang Tran fik ideen til konceptet under sit arbejde hos Elgiganten:

"Inspirationen til idéen kom, da jeg selv arbejdede hos Elgiganten og så, hvordan de pakkede fjernsyn på en uhensigtsmæssig måde. Der blev brugt store mængder af engangsemballage, og pakningen var besværlig for lagermedarbejderne. Det fik jeg lyst til at finde en løsning på."

Anton Malmkjær Møller tilføjer:

"Vores løsning er meget low-tech, hvilket gør det muligt at implementere den på markedet i morgen. Samtidig er den designet til at tilgodese de service- og lagermedarbejdere, som til daglig pakker fjernsyn i anstrengende og dårlige arbejdsstillinger. Vi slår to fluer med et smæk: vores opfindelse reducerer brugen af engangsemballage og gør livet nemmere for medarbejderne."


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik