Teknovation Logo
robot

 
  • Seneste e-cap-generation fra Engel har mere end halveret cyklustiderne, der i dag er markant under 2 sekunder, og samtidig er præcision og gentagelsesnøjagtighed øget. (Foto: Engel)

Teknovation nr. 3/2020

Opdateret Engel e-cap Generation

For ti år siden introducerede østrigske Engel e-cap-generationen af plastsprøjtestøbemaskiner. Nu er lanceret en opgradering af maskinerne, startende med introduktionen af e-cap 380, som nu er i handlen. Siden vil hele familien af maskiner kommer i tilsvarende opdaterede anden generations-udgaver.


Stadig hurtigere, mere stabile og samtidig mere energieffektive.

Det er kravene til plastsprøjtestøbemaskiner. Og for den populære e-cap-generation fra Engel, der blev introduceret tilbage i 2010, er det blevet tid til en ”anden generation”, som vil blive lanceret successivt over de kommende år, startende med den aktuelt introducerede fuldelektriske e-cap 380, med en lukkekraft på 2.200 og helt op til 4.200 kiloNewton og cyklustider på under 1,3 sekunder, hvor forgængeren anvendt 2,5 sekunder, oplyser østrigske Engel.

Engels e-cap 380-byggerækken omfatter fra start flere modeller, tilpasset de emner, der skal sprøjtestøbes. For alle gælder det, at de benytter en såkaldt hydraulisk Booster, som er den væsentligste årsag til de markant lavere cyklustider. I maskinopbygningen findes også varianter, hvor man på nogle modeller anvender et ren servoelektronik, som sænker energibehovet yderligere i forhold til de i forvejen energieffektive maskiner, understreger producenten.

Der anvendes i videst muligt omfang linearføringer i alle bevægelser, og det er vel at mærke løsninger, hvor der opsamles opbremsningsenergi, der kan anvendes efterfølgende, ligesom maskinernes styring kontrollerer energibehovet til maskinen, og så at sige ”klipper spidserne af”, så man ikke anvender unødig energi i bevægelserne, som omvendt er hurtigere og mere stabile end i den hidtidige maskinkonstruktion.
Energiforbruget på e-cap 380 er således opgjort til 0,37 kiloWatt pr. kilogram forarbejdet granulat.

Videreudviklingen byder også på hurtigere plastificering, således at man kan anvende yderligere materialevarianter i forhold til den hidtidige e-cap-generation. Enheden hertil er ligeledes en ”anden generations”-videreudvikling, hvor der er taget højde for den større mængde materialemuligheder, som i dag anvendes i sprøjtestøbning, som man slet ikke kendte til ved udviklingen af den oprindelige e-cap. Det kan være produktion i CSD- eller HDPE-typerne, som nu kan ske problemfit, påpeger Engel.

Flere informationer: her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik