Teknovation Logo
robot

 
  • Inspirations- og netværksreceptionen for danske deltagere på messen finder sted mandag den 21. oktober i tidsrummet 15.00-18.00 i Room 13 (CCD South). Andre nationaliteter er også velkomne, men sproget bliver på dansk, oplyser Plastindustrien.

19. august 2019, kl. 16:06 

Atter dansk netværksreception på K-messen

Den 21. oktober holder brancheorganisationen Plastindustrien en uformel inspirations- og netværksreception på K 2019-messen, der foregår fra den 16. til 23. oktober i Düsseldorf.


Foruden saltkringler og andre forfriskninger løber også et uformelt symposium med vidensdeling af stablen, når Plastindustrien holder en uformel inspirations- og netværksreception på årets K-messe i Düsseldorf.

Blandt andet har brancheorganisationen bedt en række repræsentanter fra den danske plastindustri om at reflektere over messens highlights, særligt i forhold til et af de overordnede temaer i form af 'cirkulær økonomi'.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"I 2016 inviterede vi også danskerne til at kigge forbi vores reception, hvor de fik mulighed for at hvile benene og dele deres messeoplevelser. Det var et arrangement, som mange af vores medlemmer og andre plastinteresserede var glade for," siger direktør, Thomas Drustrup, og fortsætter:

"Derfor gentager vi succesen i år. K-messen er en af de vigtigste begivenheder i kalenderen for den danske plastbranche, både for de mange, der udstiller og for de mange, der søger viden og inspiration."

Det er gratis at deltage, men af hensyn til de praktiske forberedelser sætter arrangørene stor pris på en forhåndstilmelding.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik