Teknovation Logo
robot

 
  • Soldugene fra Mogens Rasmussen A/S er ikke kun med til at redde miljøet. De kan også sikre et bedre indeklima i bygninger, som er domineret af glasfacader. (Foto: PR)

26. september 2018, kl. 16:14 

Omdanner affald til solduge

Mens FN forhandler om en traktat, som skal beskytte verdenshavene mod plastforurening, gør danske Mogens Rasmussen A/S fra Middelfart noget ved det plastaffald, som allerede er endt i vandet, der genanvendes til en soldug.


I løbet af de seneste 50 år er plastproduktionen på verdensplan steget med over 250 millioner tons, og hvert år ender mellem 4 og 12 millioner tons plast i verdenshavene. Et tal som forventes at blive fordoblet i løbet af de næste ti år.

Plastforurening i verdenshavene har store konsekvenser for dyr, miljø og i sidste ende os selv. Derfor vil FN frem mod 2020 forhandle sig frem til en traktat, som skal beskytte verdenshavene mod plastforureningen. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Mens FN diskuterer fremtiden, har flere virksomheder taget fat om nutiden. En af dem er danske Mogens Rasmussen A/S i Middelfart, der sælger sol- og vindafskærmninger, og som netop er begyndt at udbyde et produkt, en soldug til indvendig brug,fremstillet af affaldsplast fra verdenshavene.

"Vi ved, at plast er et stigende problem, og det ligger os meget på sinde at levere bæredygtige produkter. Derfor er vi også stolte over, at vi kan markedsføre soldug produceret af affaldsplast materialer. Det er selvfølgelig kun en dråbe i havet, men vi er glade for at være med til at afhjælpe plastforureningsproblemet," fortæller direktør Peter Gjerløff, Mogens Rasmussen.

Soldugen, som firmaet har fået fremstillet af affaldsplast, er ikke kun godt for havmiljøet. Den er også med til at sikre et sundt indeklima i kontorbygninger, som er domineret af glasfacader, understreger Peter Gjerløff:

"Solstråler kan gøre arbejdsmiljøet ulideligt på grund af varmeudviklingen og det blændede lys. Med soldugene kan vi afskærme solen endnu bedre og sikre et godt indeklima i kontorbygninger, hvilket smitter positivt af på trivsel og effektivitet."

Endnu kender Middelfart-virksomheden ikke potentialet for soldugen, men med de miljø- og bæredygtighedstendenser, der er i samfundet, mener Peter Gjerløff, at der er et stort marked for solduge fremstillet af plastaffald. Og det passer godt medMogens Rasmussens holdninger til bæredygtighed og cirkulær økonomi, understreger han.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik