Teknovation Logo
robot

 
  • Niels B. Christiansen bliver administrerende direktør for LEGO-koncernen med virkning fra 1. oktober.

10. august 2017, kl. 07:02 

LEGO ansætter Niels B. Christiansen

Der kom ikke til at gå lang tid fra Niels Bjørn Christiansen havde overladt roret som øverste koncerndirektør i Danfoss A/S, førend han er udnævnt til en anden fremtrædende stilling. Det bliver som ny administrerende direktør for LEGO-koncernen med virkning fra 1. oktober.


LEGO-koncernens bestyrelse har udnævnt 51-årige Niels B. Christiansen, som administrerende direktør for koncernen med virkning fra 1. oktober.

Niels B. Christiansen er tidligere administrerende direktør, CEO, for Danfoss A/S, en stilling han bestred gennem 9 år frem til udgangen af juni. Niels B. Christiansen erstatter 61-årige Bali Padda, der gennem mange år har været en del af ledelsen i LEGO, og som fremover vil varetage en rådgivende funktion i LEGO Brand Group.

Niels B. Christiansen medbringer mere end 25 års erfaring med virksomhedsledelse. Hans karriere begyndte ved konsulentvirksomheden McKinsey og producenten Hilti, og han blev administrerende direktør for GN Netcom i en alder af 33. Han kom til Danfoss i 2004, hvor han i 2008 blev udnævnt til administrerende direktør.

I hans tid i virksomheden blev omsætningen fordoblet til 39 milliarder kroner, virksomheden øgede sin globale tilstedeværelse og produktporteføljen blev transformeret som resultat af ændrede kundebehov.

Niels B. Christiansen er formand for bestyrelserne for William Demant Holding A/S og Axcel og medlem af bestyrelserne for A.P. Møller-Mærsk A/S og Danmarks Tekniske Universitet, DTU.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media