1. oktober 2024, kl. 11:18
Gustav Østergaard Maskinfabrik A/S annoncerer pr. 1. oktober navneskifte til Bending Technology Denmark A/S. Navneskiftet og rebrandingen sker efter næsten 80 år i stål- og valsebranchen.
Efter næsten 80 år som Gustav Østergaard Maskinfabrik skiftes nu til virksomhedsnavnet Bending Technology Denmark, og det er en ændring, der har effekt pr. 1. oktober og markerer et nyt kapitel for Uldum-virksomheden.
Bending Technology Denmark forbliver ejet og ledet af Asger Andersen og Kristian Høy Andersen, som således fortsat vil stå i spidsen for driften.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Navnet Bending Technology Denmark er valgt for bedre at understrege virksomhedens ekspertise inden for valsning af stål- og aluminiumprofiler:
“Vi har brugt mange år på at styrke og udvikle vores interne processer, så vi kan imødekomme vores kunders mange forskellige og til tider komplekse behov. Nu er det tid til, at vi også fortæller denne historie til omverdenen og viser, hvad vi er dygtige til,” siger produktionschef Kristian Høy Andersen.
Ud over adresse og CVR-nummer med videre så ændrer navneskiftet heller ikke på firmaets motto; ‘Bending Beyond Limits’ der altså forbliver en ledestjerne, understreger Asger Andersen.
Virksomheden er 8. til 10. oktober på plads ved Aluminium 2024-messen i Messe Düsseldorf på den danske pavillion, som også omfatter Aluflam Group, Alumeco Group, Disubco A/S A/S HAI Horsens, Sjølund A/S, Metalcolour, Multicut A/S, Nymark & Fogh Teknik, Sjølund A/S, Skamol og Steel Products, samt altså Bending Technology Denmark.