26. maj 2023, kl. 14:22
Da Mekoprint A/S fik installeret deres seneste fuldautomatiske linje fra Amada blev den hidtidige revolverstanser til overs. Den er i stedet leveret til Tech College i Aalborg.
Ved Mekoprint glæder man sig over, athave udskiftet den tidligere Amada-revolverstanser til et fuldautomatisk anlæg fra samme producent, leveret af det danske salgs- og serviceselskab, Amada Denmark.
Med investeringen på plads kan Mekoprint udføre det samme stykke arbejde, bare mere effektivt.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Den hidtidige revolverstanser har dog stadig mange gode år i sig, og derfor får eleverne på Tech College industriteknikeruddannelsen nu glæde af maskinen, som virksomheden har valgt at donere til erhvervsskolen, som hidtil ikke har haft tilsvarende teknologi.