Teknovation Logo
robot

 
  • Med JB Metalindustris seneste investering i en TruLaser Tube 3000 Fiber og uddannelsen i softwaren TruToopsBoost, har Ølstykke-virksomheden omfavnet industri 4.0, fremhæver AVN Pladeteknik.

22. september 2022, kl. 16:52 

JB Metalindustri opdateret i TruTops Boost

JB Metalindustris direktør og grundlægger Jørgen Jensen finder det vigtigt løbende at omfavne den teknologiske udvikling, og ud over løbende opdateringer i maskinparken, så gælder det også digitaliseringssiden, hvor virksomheden aktuelt har investeret i TruTops Boost fra Trumpf, som operatørerne netop har fået uddannelse i.


Produktionen ved JB Metalindustri A/S i Ølstykke tæller 15 Trumpf-maskiner, leveret af AVN Pladeteknik A/S, Brøndby, og i.følge direktør og grundlægger af firmaet Jørgen Jensen,så er det vigtigt for JB Metalindustri, at følge med den teknologiske udvikling - både når det gælder maskinerne, men i lige så høj grad maskinernes software:

”For at kunne forblive en højtautomatiseret underleverandør, som kan tilbyde opgaver inden for plade- og smedearbejde, rørlaserskæring samt montageopgaver, så kræver det en høj grad af automatisering i vores produktion. Derfor investerer vi kontinuerligt i nye maskiner af højeste kvalitet og software, som er en vigtig faktor i at optimere vores gennemløbstider. Dette gør, at vi kan holde priserne nede på såvel enkeltstyksproduktion som på større serieproduktion. En forkortet leveringstid er også et vigtigt konkurrenceparameter. Specielt nu,hvor flere og flere virksomheder kæmper med svigtende leverancer fra producenter og leverandører," understreger Jørgen Jensen.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Ud over at have investeret i yderligere Trumpf-teknologi i form af enTruLaser Tube 3000 Fiber har virksomheden aktuelt også investeret i softwaren  TruTops Boost, og tilhørende undervisning af operatører og det administrative personale, på kurser afholdt ved AVN Pladeteknik i Brøndby. Og med implementeringen i produktionen, er tingende blevet nemmere, fremhæves det:

”Med vores gamle software så kunne nogle udfordrende emner godt tage cirka en time at programmere. Nu går der kun lige godt 30 sekunder, og det er en markant tidsforskel pr. emne. Grafikken og brugerfladen er mere intuitiv og brugervenlig, så vi kan sagtens mærke, at der er sket meget med den nye software fra Trumpf”, ifølge operatør Magnus Hendrup. 
 
Teknisk salgskonsulent Brian Eriksen, fra AVN Pladeteknik, fremhæver desuden at softwaren TruTopsBoost skaber synergi mellem de forskellige områder eksempelvis mellem udfoldning fra bukkeprogram videre til laserskæring, lager og programmering.
 
TruTops Boost er i dag strømlinet til Industrie 4.0. Et koncept som Trumpf selv har været med til at definere omfanget af og navnet på, oplyser Brian Eriksen, videre: 
 
”Gennem TruTopsBoost softwaren kan de første integrationer til et ERP-system oprettes, således at ordreindgangen fuldautomatiseres og gennemløbstiden samt materialeforbrugetoptimeres.  Du kan ydermere tilføje MES-systemet OSEON, hvorved en gennemgribende automatisering vil kunne realiseres – lige fra automatisk feedback fra Trumpf-maskinerne om produktionstider og for eksempel automatisk færdigmelding af ordre til automatlagre og integration af MIR-robotter mellem de forskellige arbejdssituationer”, fremhæver Brian Eriksen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik