Teknovation Logo
robot

 
  • Hos Claus Andersen Rustfri Stål fortsætter man rækken af investeringer. Senest er det med en Trumpf TruBend 7050-kantpresse, der samtidig af producenten fremhæves som verdens hurtigste.

19. november 2021, kl. 16:14 

Hurtig elektrisk kantpresse til Claus Andersen Rustfri Stål

teknovationNr. 13 - 2021   Hos Claus Andersen Rustfrit Stål A/S i Odense står en hurtig elektrisk kantpresse i form af en Trumpf TruBend 7050, der er leveret og installeret af AVN Pladeteknik A/S.


Det er en højpotent kantpresse, som Claus Andersen Rustfrit Stål har fået inden for dørene, fremhæver direktør Lars Jensen i det aktuelle Teknovation - 13/2021.

Kantpressen er blandt andet udstyret med seks-akset bagstop i kulfiber og har en pressekapacitet på 50 tons samt en arbejdslængde på 1.530 millimeter samt 385 millimeter indbygningshøjde.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Touchpoint farve-grafikstyring med Multi-touch teknologi og 21,5 tommer Touch Screen giver samtidig maskinoperatøren adgang til fuld grafisk simulering af hele bukkeprocessen, og dermed en mere strømlinet og effektiv bukning, fremhæves det.

Trumpf-kantpressen er en opgradering af TruBend 7036, som var den første elektriske kantpresse i Danmark, som netop blev installeret hos Odense-firmaet tilbage i 1998.

Ifølge direktør Lars Jensen, Claus Andersen Rustfri Stål, er det vigtigt hele tiden at opgradere maskinparken og investere i kvalitetsmaskiner, som besidder den seneste teknologi, for at kunne forblive en af Danmarks førende rustfri underleverandører:

”Der er ingen tvivl om, at fremtiden vil byde på mere intelligent produktion. Derfor har vi også valgt at investere i en TruBend 7050 med robot-interface, så vi allerede nu forbereder os til robotbetjening. Det er således for også fremadrettet at kunne optimere vores serieproduktion af udendørs hjertestarterskabe.”

Læd mere i artiklen, der kan ses online ved at klikke her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik