26. oktober 2021, kl. 09:46
Publikum møder talstærkt frem ved BlechExpo 2021, og den samtidige Schweisstec-messe, i Stuttgart, hvor omtrent 1.000 udstillere er på plads i ni haller, til fire raske dage med pladebearbejdning og sammenføjningsteknologier i fokus.
Selv om færre udstillere er tilmeldt den 15. BlechExpo, og 8. Schweisstec, så viser presset på åbningstidspunktet tirsdag, at besøgsrekorden fra 2019 godt kan stå for fald.
Dengang kom der i alt 41.152 besøgende forbi de fire dage, men med det rykind, som arrangørerne oplever i disse timer, så tegner det bedre, og dermed til ny rekord.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
I dagene frem til og med 29. oktober kan de besigtige de førende producenter inden for pladebearbejdning og deres seneste produktlanceringer, hvor der ikke mindst på fiberlaserskæremaskiner er gang i et kiloWatt-kapløb, som polske Eagle fortsat fører an, nu med introduktionen af en 30 kiloWatt-fiberlaserskæreenhed.