Teknovation Logo
robot

 
  • En Mitsubishi Electric styrings HMI'interface med ModuleWorks maskinsimuleringsløsning integreret.

8. oktober 2021, kl. 13:48 

Mitsubishi-samarbejde med ModuleWorks

Mitsubishi Electric har indgået et samarbejde med Cam-specialisten ModuleWorks i forhold til at integrere CNC-maskinsimuleringssoftware i virksomhedens CNC-styringer.


Samarbejde med ModuleWorks om at integrere CNC-maskinsimuleringssoftware i virksomhedens CNC-styringer, er, ifølge Mitsubishi Electric, foretaget som en del af firmaets aktuelle e-F@ctory Digital Manufacturing-initiativ.

Teknologipartnerskabet skal således gør det muligt for brugerne på produktionsgulvet at drage fordel af kraftfuld grafisk 3D-simulering af kollisionsdetektion.

ModuleWorks maskinsimuleringen integreres direkte i Mitsubishi HMI'en og forbedrer mulighederne for eksempelvis højtydende multiakse fræse- og drejesimulering, herunder Gouge & Deviation Analysis, såvel som kollisionsdetektion med manuel eller automatisk finjustering af simuleringsresultatet.

Bestemte farver på emnerne i henhold til bearbjedningssekvensen giver med løsningen et praktisk visuelt overblik og gør det muligt for operatører straks at identificere og forhindre potentielle kollisioner for sikker og omkostningseffektiv bearbejdning, påpeges det.

Endelig vil parterne i den næste fase af samarbejdet udvide simuleringsløsningen med ModuleWorks teknologi til kollisionsforebyggelse, hvormed systemet automatisk kan vælge den bedste måde at håndtere de opdagede kollisioner på, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik