Teknovation Logo
robot

 
  • "Vi kan måle på kostpris og leveringstid på eksempelvis bukkeværktøjer, og her kan vi se, at 3D-print er billigere – hvor meget billigere afhænger af emnet, der printes. På leveringstid er 3D-print cirka dobbelt så hurtigt. Vil de 3D-printede bukkeværktøjer så fungere i produktion? Det kan vi ikke rigtig konkludere på endnu," udtaler Kristian Wolthers Rasmussen fra BSM, ifølge Teknologisk Institut.

24. juni 2021, kl. 16:22 

BSM bukker rør med 3D-printede værktøj

BSM har været med i et Made-demonstrationsprojekt for at undersøge mulighederne for at erstatte stålværktøj med blødere 3D-printede værktøjer i fremstillingen af røremner til møbelproduktion.


Bjerringbrovirksomheden BSM A/S, der over 40 år har specialiseret sig inden for fremstilling af komponenter til møbelindustrien, ønskede at teste 3D-print af bukkeværktøjer til rørbukning samt 3D-print af én til én møbelprototyper.

Under Made-demonstrationsforløbet blev det til adskillige test, hvor Teknologisk Institut stod for rådgivning omkring 3D-printprocessen, herunder design af emner og selve produktionen.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Blandt de høstede erfaringer er, at plastprocesserne SLA og SLS, giver den bedste kombination af høj opløsning og stor styrke på de 3D-printede emner, fremhæves det, ifølge Teknologisk Institut.

På succesfronten gik der godt med at udføre nemmere buk med et fuldt 3D-printet værktøjssæt til både prototyper og nulserier, hvor det fulde værktøjssæt bestod af en hovedmatrice, et presmodhold og et gribemodhold.

Vanskeligere var det dog at udføre sværere buk, der gav udfordringer med at gribe tilstrækkeligt hårdt om rørene med de 3D-printede bukkeværktøjer, hvilket er et generelt problem ved rørbukning ikke mindst inden for designverdenen, hvor der ofte er kort længde mellem hvert buk.

Udfordringen er endnu mere udtalt inden for møbelindustrien, da der ikke må komme mærker på emnerne. Af den grund kan værktøjet ikke bare gribe hårdere om rørene, selvom det er muligt med de eksisterende stålværktøj.

Med de 3D-printede værktøj er udfordringen, at plast er blødere end stål, og derfor ikke kan gribe så hårdt og ikke holder til så mange buk som stålvarianterne.

BSM-folkenen har nu fået blod på tanden, og selvom de ikke helt er i mål, så vil de fremadrettet (efter demonstrationsprojektet) arbejde videre med styrken på de 3D-printede emner for at løse gribeproblemet.

Blandt andet skal de teste andre materialer og strukturer på overfladen. Såvel om ændrede design af gribemodholdet. Vigtigt er det dog, at det er bevist, at der med de 3D-printede værktøjstyper ikke kommer mærker eller ridser på emnerne, fremhæves det.

Alt i alt skal produktionsfolkene finde frem til et tilfredsstillende kompromis, da de eksisterende stålværktøjer er både dyrere og har længere leadtime end 3D-printede værktøjer, men til gengæld sidst nævnte en kortere levetid, påpeges det.

Endelig fremhæver Product Developer hos BSM, Kristian Wolthers Rasmussen, at det faktisk er irrelevant, om de indledende projektmålsætninger blev opfyldt til punkt og prikke. Virksomheden har nemlig fået værdifuld erfaring med produktionsformen, og ser nu 3D-printteknologierne som et værktøj, der kan tages frem og bruge ved lejlighed.

Og han er ikke i tvivl om, at BSM i fremtiden kommer til at arbejde meget mere med 3D-print, understreger han, ifølge Teknologisk Institut.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik