Teknovation Logo
robot

 
  • EuroBLECH-messen, der næste gang holdes for 26. gang, er skubbet fem måneder, så den først holdes 9. til 12. marts 2021.

10. juli 2020, kl. 15:43 

26. EuroBLECH skubbes til marts

Den oprindeligt planlagte EuroBLECH 2020, i den vanlige uge i oktober i Hannover, er grundet Covid-19-krisen skubbet til dagene 9. til 12. marts, og bliver således til EuroBLECH 2021, meddeler messearrangøreren Mack Brooks Exhibitions.


Efter måneders dialog med øvrige samarbejdspartnere, og ikke mindst de tilmeldte udstillere, så har Mack Brooks nu bekendtgjort, at man - grundet Covid-19-krisen - skubber EuroBLECH fem måneder, og den 26. udgave af verdens førende messe for pladebearbejdning således bliver til EuroBLECH 2021, med termin i dagene 9. til 12. marts, fortsat i Hannover.

Der er mulighed for at fastholde oktober-terminen oplyser øverste messedirektør ved Mack Brooks, Nicola Hamann, der samtidig understreger, at det vil være med en række restriktioner. Alle hygiejnekrav vil naturligvis fortsat blive fulgt til punkt og prikke, men håbet er, at verden er åbnet mere op, når man afventer fem måneder yderligere, understreger Nicola Hamann.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


De kommende dage og uger vil blive brugt på at finpudse en digital messe-event, som vil finde sted virtuelt i de planlagte EuroBLECH-dage, 27. til 30. oktober, oplyser Nicola Hamann videre.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik