Teknovation Logo
robot

 
  • Den aktuelt leverede B3-hybridkantpresse er placeret ved siden af Dominos eksisterende LS-fiberlaserskæremaskine, også fra Salvagnini.

22. august 2019, kl. 07:28 

B3-hybridkantpresse til Domino

W. Domino A/S i Ølgod, har fået installeret den anden maskine fra Salvagnini, en B3-hybridkantpresse på 135 tons med 3 meter bukkelængde.


W. Domino A/S, som gør sig i tekniske staldindretninger, primært inden for svineproduktion, og desuden tilbyder sig som underleverandør, har netop fået installeret den anden maskine fra Salvagnini.

Det er en B3-hybridkantpresse, på 135 tons, med 3 meter bukkelængde. Maskinen anvender et lavt energiforbrug på 2 kiloWaatt-timer på en standardcyklus, hvor maskinen samtidig har en ilgangsbevægelse på hovedaksen på 250 millimeter/sekundet, såvel op- som nedad.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Salvagnnini Scandinavia har leveret maskine med Stream-softwaren, der giver Domino mulighed for at programmere fra solid 3D-fil til færdige programmer, fortæller salgschef Bernhard Jessen, Salvagnini. Domino-driftsleder Ole Hansen supplerer:

”Normalt kører jeg ikke med maskinen, det gør operatørerne. Men, jeg deltog i kurset for nogle måneder siden, og forleden dag gik jeg ud ved maskinen for lige selv at lave et program til et aktuelt emne. Brugerfladen på kantpressen er så intuitiv, at jeg uden problemer selv kan programmere maskinen, selv om jeg ikke har rørt ved den siden kurset.”

B3-hybridkantpresse er leveret med såvel MAC 2.0-korrektionsredskabet som AMS-vinkelmålesystemet, som kan korrigere bukkene i realtid. Det giver nu kunden mulighed for at placere sine emner valgfrit på lasernestet, idet afvigelser kommende fra ”med- eller mod valseretninger”, bliver korrigeret i kantpressen. Det samme gør afvigelser på godstykkelsen eller brudstyrken, understreger Bernhard Jessen.

Det er som nævnt den anden maskine fra Salvagnini hos Domino, da man i slutningen af 2016 fik en 3 kilowatt L3-fiberlaser installeret, som gjorde Domino betydeligt mere fleksibel på geometrien.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik