Teknovation Logo
robot

 
  • Søren Nielsen står i spisen for Prima Power Denmark. Her flankeret han af Claus Frederiksen (t.v.) og Michael Simonsen.

11. april 2019, kl. 16:04 

Prima Power Denmark har første salg i hus

I forlængelse af opstarten af Prima Power Denmark, som en filial under det finske selskab Finn-Power Oy, har producentens danske salg- og serviceselskab gennemført salg af en fuldautomatisk vinkel-saks til Nytech A/S, der får maskinen installeret til sommer.


Prima Power Denmark, der har adresse i Langå, og har fået Søren Nielsen som landechef, er godt igang, og har fået serviceorganisationen på plads, såvel som den første ordre.

Søren Nielsen selv har drevet egen virksomhed de senere år, Stantech, og glæder sig over at have producenten, Prima-koncernen, i ryggen, og et bredt sortiment af pladebearbejdningsmaskiner med ud til kunderne.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Nytech A/S, Vester Hassing, har af Prima Power Denmark købt en fuldautomatisk vinkel-saksmaskine, som kan håndtere plader i målene 1,5 gange 4,3 meter og lave optryk, gevind og prægning af overflader. Linjen er 10 meter bred og 23,5 meter lang. Som option bliver den leveret med støjkabine. Nytech får den automatiserede linje leveret til sommer. Ifølge Søren Nielsen er anlægget et af de største og mest avancerede i Danmark:

”Vores første maskinsalg viser meget tydeligt, hvad vi går efter at sælge. Prima-koncernen er kendt for Highend-løsninger, som for eksempel kan være den her linje eller et helt FMS-anlæg med for eksempel kantbukning, stanseprocesser og laserskæring,” forklarer Søren Nielsen.

Produktprogrammet består blandt andet af 2D- og 3D-lasermaskiner, stanse- og revolverstansemaskiner, vinkelsaksmaskiner, kantbukke- og panelbukkemaskiner samt et udvalg af kombinationsmaskiner. Alle enheder er baseret på servo-elektrisk teknologi og egen software.

”Ud fra behov kan vi samle kundens totale pladebearbejdning i nogle fuldautomatiserede produktionslinjer. Det er der ikke mange andre aktører, der kan,” siger Søren Nielsen.

Landechefen peger på, at det fremover gælder om at få udbredt kendskabet til det brede maskinprogram:

”Potentialet er stort. Vi har nogle automationsløsninger, der skaber en høj grad af produktivitet. Og så er vores maskiner kendt som driftssikre arbejdsheste, og det er det budskab, vi skal have ud til det danske marked,” fremhæver han. 

Prima-koncernen vil freamdrettet selv stå for salg og service i de enkelte lande, og etablerer derfor aktuelt en række salgsselskaber. Ikke bare i Danmark, men i flere europæiske lande. Ud over Søren Nielsen, er der i Prima Power Denmark ansat er par serviceteknikere, henholdsvis Claus Frederiksen og Michael Simonsen. Den næste ansættelse gælder en sælger, der skal tiltræde posten 1. maj. Søren Nielsen oplyser, at personen er fundet, og at parterne blot mangler at få kontrakten på plads.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik