19. februar 2019, kl. 15:01
Med Duroxite 200-plademateriale introducerer SSAB løsninger med seneste hårdmetalbelægningsprodukt inden for multilegeringssegmentet, for øget slidbestandighed.
SSAB’s har tilføjet det seneste produkt i Duroxite hårdmetalbelægningsporteføljen i form af Duroxite 200-plade, der ifølge den svenske producent, sparer penge og forbedrer produktiviteten i en bred vifte af applikationer, gennem mere effektiv produktion og minimeret behov for vedligehold.
Deponeres belægningen på eksempelvis plademateriale i mildt stål, er holdbarheden meget længere end ved almindelige kromkarbidbelægninger (CCO-produkter), fremhæves det.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Produktet er således særligt egnet til at forhindre slid ved applikationer i industrier, der virker inden for produktionsforhold som i stenbrud, minedrift, cement, energi, stålværker, genbrug og andre områder, hvor slid på materialer kræver ekstremt hårde overflader.
Duroxite 200 pladeprodukter leveres med en belægningstykkelse garanteret inden for plus/minus 10 procent, og det er konsistent gennem materialet og mellem individuelle plader, fremhæves det.
Slidegenskaberne for Duroxite 200 garanteres også ved slid ned til 75 procent af lagtykkelsen. De resterende 25 procent af belægningen er nødvendigt for at opretholde god binding til bagpladen.
Afhængigt af det abrasive materialet kan den relative levetid i en applikation øges med tre til fire gange gange og i nogle tilfælde endnu mere. Disse tal bekræftes ved beregninger med SSABs WearCalc-software, konstaterer SSAB.