Teknovation Logo
robot

 
  • Afgrate- og slibemaskinerne fra italienske EMC forhandles fremadrettet af Kapema i Thisted.

16. januar 2019, kl. 14:01 

Kapema føjer EMC til agenturlisten

Kapema A/S har føjet yderligere et agentur til produktprogrammet i form af slibe- og afgratemaskiner fra italienske EMC, som Thisted-virksomheden nu er eksklusivrepræsentant for i Danmark.


Kapema meddeler, at virksomheden aktuelt har indgået en aftale med italienske EMC´s produkter, der omfatter et sortiment af maskiner til slibning og afgratning af alle pladetyper inden for metalindustrien og et antal standardmaskiner i øvrigt.

EMC fremstiller på fabrikken også specialmaskiner, efter specifikke kundeønsker, og disse er også omfattet af aftalen om eksklusivrepræsentationen i Danmark.

Slibe- og afgratemaskinerne fremhæves som alsidige og kompakte, og de kan udrustes med op til flere stationer samt forskellige varianter af børster og slibebånd.

EMC-maskinerne er primært designet til slibning, men grundet de udskiftelige børster kan maskinerne også omstilles, og anvendes til afgratning eller runding af kanter på alle typer materialer samt fjernelse af oxiderede lag efter skæring med oxygen, fremhæver EMC-salgsdirektør Lorenzo Cositore, som er glad for at supplere Kapemas øvrige maskinprogram med de øvrige agenturer hos den danske repræsentant.

Slibe- og afgratemaskinerne fra EMC kan anvendes i alle industrier og på alle værksteder, og anbefales især til emner fra laser-, plasma-, vand- eller oxygenskæring.  


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik