Teknovation Logo
robot

 
  • Professor Berthold Leibinger, der har været en stærk drivkraft i Trumpfs udvikling, døde onsdag efter længere tids sygdom. (Foto: Trumpf)

17. oktober 2018, kl. 16:02 

Berthold Leibinger er død

Den mangeårige CEO og hovedaktionær i Trumpf AG, og manden, der for alvor fik producenten på banen inden for laserskæring, professor Berthold Leibinger døde onsdag efter længere tids sygdom.


Trumpf GmbH & KG har udsendt meddelelse om, at koncernens tidligere koncernchef, CEO og formand for koncernens Advisory Board, professor Berthold Leibinger er afgået ved døden i Stuttgart 16. oktober efter længere tids sygdom.

Leibinger kom til koncernen på et tidspunkt, hvor der var eksperimenter med laserstråleteknologi, og han var hovedaktøren bag producentens opstart af egen laserteknologi-produktion.

Hans viden førte til at han blev partner i virksomheden tilbage i 1966, og siden blev han koncernens hovedaktionær, og Trumpf vandt frem på markedet på laserskæring og -svejsning.

Tilkøb inden for pladebearbejdning, og løbende innovation skabte Trumpf positionen som verdens største inden for pladebearbejdning. En position, som stadig fastholdes. Han grundlagde også megen af den organisation, som den dag i dag kendetegner koncernen, der anføres af hans ældste datter, bestyrelsesformand Nicola Leibinger Kammüller.

Da han selv forlod chefstolen stiftede han også Berthold Leibinger Stiftung-fonden, ligesom har har været formand for Friends of the German Literature Archive Marbarch og formand for det internationale Bach Academy. I sit arbejdsliv fandt han også tid til at varetage tillidshverv inden for den tyske tekniske organisation VDMA , såvel som han sad i Advisory Boards i både Deutsche Bank AG og BMW AG ligesom han har været formand for Supervisory Board i BASF SE, og formand for Stuttgarts Handelskammer, blandt meget andet.

Han ville være fyldt 88 år den 26. november, Familien understreger, at hans begravel alene vil være et anliggende for hans nære familie.

Æret være hans minde!


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik