Teknovation Logo
robot

 
  • Skjern Tekniske Skoles netop installerede vandskæremaskine ses her under sommerens aflæsning.

13. august 2018, kl. 10:43 

Vandskærer til klejnsmedeuddannelsen

Skjern Tekniske Skole har henover sommermånederne fået leveret og installeret en vandskæremaskine i klejnsmedeafdelingen fra QteC.


En vandskæremaskine er tung. Meget tung. Faktisk er den så tung, at det kræver en kran og to montører at få vandskæreren ind på plads i metalværkstedet, som det her i sommerugerne har været tilfældet ved Skjern Tekniske Skole, oplyser uddannelseschef Allan Kristiansen:

"Hidtil har vi fået skåret rustfrit stål ude i byen. Det er dyrt og giver ventetid for eleverne. Vi vil gerne give dem den service, at de kan skære det hele her på skolen, når de har brug for det, og gøre det hele mere fleksibelt," siger Allan Kristiansen.

Allan Kristiansen fortæller videre, at der er blevet kigget efter teknologien igennem længere tid, og der er blevet skelet til hvad behovene er i industrien i og omkring skolen også, inden valget faldt på QteC-maskinen.

"Maskinen dækker vores behov på erhvervsuddannelserne, og herunder også HTX-forløbene", fortæller Allan Kristiansen, og understreger, at man med 1.500 gange 3.000 millimeter-formatet også føler sig godt rustet til at understøtte nærområdets virksomheder, heraf flere vindmølle-relaterede.

Skærehovedet yder op til 3.600 bars skærekraft, og således kan skæringen ske i  stål, rustfrit stål og en række metaller som i træ og plast.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik