Teknovation Logo
robot

 
  • Ib Andresen Industris Morten Rasmussen (t.v.), Carsten Damsgaard og Jakob R. Walther (t.h.) foran en af virksomhedens profilvalselinjer i Langeskov.

12. juli 2018, kl. 07:02 

Solarbranchen giver sommertravlhed

Solskinsramt solarmarked giver travlhed i profilvalseafdelingen hos Ib Andresen Industri A/S, hvor der over de næste tre måneder skal produceres 5.000 tons stålprofiler.


”Der er godt gang i solarbranchen. Det kan vi både se på de ordrer vores kunder lægger, og mærke på den travlhed, vi oplevede på årets Intersolar-messe i München. Det er kun positivt og bekræfter os endnu engang i, at vi er solarbranchens foretrukne leverandør af løsninger i stål,” fortæller en tilfreds Sales Manager Carsten Damsgaard, Ib Andresen Industri.

Ordrerne skal leveres til projekter i Danmark, Ukraine, Albanien, Polen, Holland og Portugal, hvilket stiller store krav til logistikken, da projekterne leveres i netop den takt som sitet anvender profilerne. Og netop dette logistik-setup, som også inkluderer styring af underleverandører undervejs til sitet, er en af grundene til Ib Andresen Industris massive tilstedeværelse i solarbranchen.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Det er ikke kun i salg, at Ib Andresen Industri har haft fokus på solarbranchen, men også i produktionen. Om det fortæller Production Manager Morten Rasmussen, Ib Andresen Industri:

”Vi har ombygget en eksisterende profilvalselinje til at håndtere profiler op til 13 meters længde til solarbranchen, så vi nu kan producere solarprofiler på syv profilvalselinjer i Langeskov og én i Fredericia samtidigt. Det har øget vores kapacitet for solarprofiler og dermed muliggjort, at vi endnu bedre kan indfri branchens forventninger til korte leveringstider og stort volumen”.

Samtidigt med linjeombygningen har Ib Andresen Industris profilvalseafdeling også arbejdet målrettet på at stabilisere indkøringen af nye profiler. Som en klar del af strategien opsøger Ib Andresen Industri komplicerede profiler, hvilket stiller store krav til opstillingerne på profilvalselinjerne.

Derfor inviterede Ib Andresen Industri i efteråret to civilingeniørstuderende i Operations Management fra Syddansk Universitet inden for til at skrive deres speciale. Et speciale med varians i opstillingerne i fokus, hvor en amerikansk teori kaldet Shainin blev anvendt. De studerendes speciale blev så godt, at det efterfølgende gav job til den ene, som nu er ansat i et trainee-forløb, hvor første opgave er at få teorien fra specialet til at fungere i praksis. Om det fortæller Trainee Jakob R. Walther:

”Vi kortlagde i efteråret, hvilke varianser der er i opstillingerne og blev hurtigt klar over at måleusikkerhed i opstillingerne er medvirkende til de variationer som indimellem giver os problemer. Med den teoretiske tilgang, kunne vi nu sammen med medarbejderne på maskinen dokumentere variationen via data og ikke mavefornemmelser”.

Som en del af projektet afprøver Ib Andresen Industri netop nu også at 3D-laseropmåle opstillingerne, inden de afleveres til produktion, for på den måde at kvalitetssikre opstillingen, ligesom de efter endt produktion igen 3D-laseropmåler opstillingen for at kunne analysere de ændringer og justeringer, som sker under produktionen.

”De foreløbige resultater af 3D-laseropmålingen viser, at potentialet er stort og derfor arbejdes der nu med, hvordan dette kan udbredes til andre steder i produktionen og forberedelse af opstillinger eksternt,” fastslår Morten Rasmussen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik