Teknovation Logo
robot

 
  • Processen, der tilbydes som en del af en Technology Package, reducerer antallet af opspændninger for virksomhedens medarbejdere og øger dermed takttiden betydeligt, fremhæver Trumpf. Sensorer overvåger processen og advarer operatøren, når et værktøj går i stykker.

29. juni 2018, kl. 07:14 

Rørlaser med integreret gevindhulskæring

Trumpfs TruLaser Tube 5000 integrerer nu også muligheden for gevindhulskæring i rør med skærende værktøj overvåget af sensorer.


Tyske Trumpfs præsenterer på årets EuroBlech-messe i Hannover fra 23. til 26. april den seneste udgave af TruLaser Tube 5000-rørlaserskæreren, der byder på rør- og gevindskæring i én og samme maskine.

Tilføjelsen sparer tid og kræfter i produktionen, lyder det fra Trumpf, der desuden påpeger at konfigurationen af maskinen er så alsidig som dens applikationer og kan tilpasses individuelt til produktionsflowet.

Maskinen kan således foretage værktøjskift med fire indstillinger og en spindel, der gør det muligt at fremstille gevind i både tynd- og tykvæggede rør uden at flytte emnet.

Rørstørrelser måler op til 152 millimeter i diameter med vægtykkelser på op til ti millimeter, og maskinens opspændingssystem tilpasser sig automatisk til forskellige profil- og rørgeometrier uden brug af værktøj.

Trumpfs maskiner forhandles i Danmark af AVN Pladeteknik A/S, Brøndby.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik