Teknovation Logo
robot

 
  • Key Account Manager Jens M. Jensen og Sales Manager Thomas W. Nørholm, begge Ib Andresen Industri, foran den kantpresse, som bukker Caljans profiler.

18. januar 2018, kl. 09:06 

Eksisterende samarbejde udvides

En strategisk aftale mellem Caljan og Ib Andresen Industri kaster ordrer af sig. Den rivende udvikling har ført til en udvidelse af det eksisterende samarbejde.


Hos Ib Andresen Industri A/S er man glade for samarbejdet med Caljan.

"Det er en virksomhed i rivende udvikling med stor vækst til følge, og vi er stolte af at bidrage til deres produkter og løsninger. Det viser med al tydelighed, at vi har nogle evner og et setup som appellerer til markedet," udtaler Thomas W. Nørholm, Sales Manager hos Stålløsninger i Ib Andresen Industri.

Hos Caljan er Frank Lindner-Lassen, Group Logistik, også tilfreds med det udvidede samarbejde:

”Strategisk er aftalen vigtig for os. Vi går fra kun at have én leverandør af vores profiler til Performer til nu to. Ib Andresen Industri var det oplagte valg, da de i forvejen leverer stålprofiler til vores datterselskab i Letland, hvor vores Classic-teleskop produceres".

Aftalen og det udvidede samarbejde betyder, at Ib Andresen Industri også skal til at producere stålprofiler til Caljans Performer-teleskop, som produceres i Danmark og Letland.

”Gennem vores leverancer til Letland, har vi bevist vores værd. Det er en af forudsætningerne for, at den nye aftale er kommet i stand. Kravene til de nye stålprofiler, som vi bl.a. skal bukke, er skærpet sammenholdt med kravene for stålprofilerne til Letland. Det har betydet, at vi i den indledende fase har arbejdet meget tæt sammen,” fortæller Thomas W. Nørholm, og Frank Lindner-Lassen tilføjer:

”Vi har haft vores kvalitetskoordinator Kent Jahns med i produktionen hos Ib Andresen Industri for træning, så vi, mens udfordringerne opstod, kunne løse dem. Det har været positivt”.

Ud over kvalitetspakken og selve bearbejdningen af stålet - som inkluderer laserskæring, gevindskæring og kantbukning - står Ib Andresen Industri også for materialeindkøb.

”Vores viden om stål gør os i stand til at tage styring med materialet gennem hele rejsen fra værk til levering hos Caljan. Igennem hele forløbet sørger vi for, at dokumentation og kvalitet er i orden. Caljan behøver ikke bekymre sig om den del. De kan fokusere på at samle Performer’ne”, fastslår Thomas W. Nørholm.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik