I samarbejde med Fortiva A/S og NTI A/S inviterer Mazak Danmark A/S henholsvis 26. og 27. februar til et seminar om morgendagens bearbejdningsteknologier med Mazak CNC-maskiner, Mastercam- og Kennametal-løsninger.
Yamazaki Mazak Danmark A/S, Fortiva A/S og NTI A/S inviterer i samarbejde til seminarer i Middelfart, henholdsvis den 26. og igen den 27. februar klokken 8.30 til 14, hvor der bydes på både teori og praksis omkring fremtidens CNC-bearbejdning med Kennametals hårdmetal-endefræsere og Mastercam Fusion-programmering.
Det er gratis at deltage, men kræver forhåndstilmelding, hvor man kan vælge enten den 26. eller 27. februar, og ud over indlæg og praktiske demoer bydes også på frokost og rig lejlighed til Networking på tværs af deltagerne, fastslår arrangørerne i invitationen.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Begge dage slås dørene op klokken 8.30, hvor der bydes på morgenbrød og kaffe, forud for seminarindledning klokken 9 og efterfølgende demonstrationer i showroomet. Ved frokosttid bydes på lidt godt til hals og gane, og så fortsættes der med seminaret frem til afslutningen klokken 14.
For at tilmelde sig skal man sende en e-mail til info@mazak.dk, og heri inkludere, foretrukken dato, informationer om navne på deltagere, firma og kontaktoplysninger.
Arrangørerne gør opmærksom på, at der er begrænset antal pladser begge dage, og at de fordeles efter først-til-mølle-princippet, så det er bare med at få sikret sig en plads.