Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Stort åbent hus hos Duroc i uge 9

  • Multitaskingmaskinen DNX2100 er aktuelt på rundtur, og i uge 9 kommer den forbi Duroc Machine Tool, og får Danmarkspremiere i Randers.

21. januar 2025, kl. 07:18 

Fem af de seneste CNC-maskiner fra sydkoreanske DN Solutions er i fokus, når der inviteres til åbent hus i Randers hos Duroc Machine Tool den 25. og 26. februar, med blandt andet Danmarkspremiere på Multitasking-maskinen DNX 2100.


25. og 26. februar bliver der mulighed for at besigtige nogle af de seneste CNC-maskiner fra DN Solutions hos Duroc Machine Tool i Randers.

Hovedattraktionen ved åbent hus-arrangementet bliver Multitaskingcentret DNX 2100, som løbende præsenteres begge dage i tidsrummet 9 til 17, hvor der vil blive kørt med maskinen, der har 12.000 spindelomdrejninger på fræsespindlen for præcis og ubesværet Multitasking, med 5.000 omdrejninger/minuttet på hovedspindel såvel som subspindel.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Der vil også løbende være præsentationer af de øvrige DN Solutions-maskiner i showroomet i Randers, såsom det fuldt fem-aksede DVF5000, SMX2100S og Puma DNT2600 samt det vertikale CNC-bearbejdningscenter BVM5700, og flere af opstillingerne vil blive demonstreret med tilhørende robotløsninger, understøttet af Duroc-søsterselskabet Robot-Nordic.

Fra Duroc-programmet præsenteres desuden værktøj fra Big Kaiser, Eppinger, Fraisa og Roemheld samt køle-/smøremidler fra Blaser i forbindelse med åbent hus-arrangementet, ligesom der vil være mulighed for at blive introduceret for den seneste anvendelse af kunstig intelligens, AI, og Cam Assist ved CNC-maskinerne.

Ud over de to dage, så har Duroc også inviteret unge under uddannelse forbi den 24. februar klokken 10 til 14, så de unge interesserede også kan blive introduceret til de seneste løsninger og muligheder inden for spåntagende metalbearbejdning.

Det bliver nogle spændende dage, hvor der også bydes på mad og drikke, og man kan forhøre sig nærmere, hos sin vanlige Duroc-konsulent, eller tilmelde sig direkte her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik