Teknovation Logo
robot

 
  • Showroomet hos Flextek i Hedensted er i fuld anvendelse til det aktuelle arrangement, som også kører torsdag den 25. april.

24. april 2024, kl. 16:00 

120 gæster forbi hos Flextek onsdag

De aktuelle dage med maskindemonstrationer hos Flextek A/S, der også løber over torsdag, er kommet flot fra start med cirka 120 gæster forbi på førstedagen, hvor de blev introduceret til de seneste CNC-maskiner fra Okuma, YCM og Star. Onsdag var der også afskedsreception for Area Sales Manager Ole Midtgaard.


Klokken 9 indledtes første dag af forårets åbent hus-event ved Flextek, som denne gang har fået titlen: "Spåntagning & Maskindemonstration", og holdes sammen med Hoffmann Group.

Deltagerne fik en grund introduktion til opstillingerne, der fylder showroomet godt ud, og blandt andet omfatter Multitaskingcentret U3000-IISV-1500, der er forsynet med den seneste Okuma CNC-styring OSP-P500. Tilsvarende gælder det for yderligere to Okuma-maskiner, der demonstreres ved arrangementet, henholdsvis et fem-akset Genos 560V-5AX-fræsecenter og en CNC-drejebænk model LB3000EXIII.

Der er også opstillinger med et Okuma U4000-2SW-1500-center med Flextek-robotopstilling samt en Genos M560-V-e CNC-fræsemaskine, ligeledes fra Okuma.

Fra YCM vistes desuden en netop ankommet fuld fem-akset UV650-maskine, der er forberedt for robot, samt et CNC-bearbejdningscenter model NXV-1020A. Og hertil var der også en opstilling med en Star-langdrejer, model SR38-B med Top Infinit 4-stanglader på plads i udstillingen.

Ved frokosttid kørtes en særlig foodtruck-vogn ind i det tilstødende værksted, hvor de mange deltagere blev bud på forskellige Empanadas og hertil også lidt til at slukke tørsten.

Klokken 13 fulgte desuden en afskedsreception for den mangeårige Area Sales Manager Ole Midtgaard, der har valgt at gå på pension, efter at have været i branchen i 50 år, heraf 38 år som salgskonsulent inden for værktøjsmaskiner.

Maskindemonstrationerne køres igen torsdag formiddag, men der er naturligt ikke afskedsreception igen i morgen, fastslår Flextek.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik