Teknovation Logo
robot

 
  • På billedet ses fra venstre Emanuel Hyltse, Jens Erik Andersen, Chenting (Giovanni) Yueh (YCM's europæiske salgsansvarlige) og YCM-CEO Patrick Chen, Pierre Huss samt Torben Friis. Nederst (t.v.) virksomhedens aktuelt udviklede paletteautomationssystem, der havde verdenspremiere på TMTS-messen i uge 13.

5. april 2024, kl. 15:56 

YCM's 70 års jubilæum fejret med europæisk udmelding

I anledning af YCM's 70 års jubilæum, var forhandlere fra hele verden inviteret til jubilæumsfest ved produktionsfaciliteterne i byen Taichung, fremhæver den danske salgsrepræsentant Flextek A/S, og oplyser, at producenten nu vil åbne en fabrik i Tyrkiet.


Arrangementerne i forbindelse med markeringen af YCM's 70 års jubilæum har tiltrukket gæster også fra Danmark, som blandt andet besøgte produktionen, var til middagsbanket, orientering om YCM fremtidige planer samt besøg på den internationale messe TMTS 2024, der i uge 13 løb af stablen i nærtliggende Taipei.

Producenten introducerede her planer om at åbne en fabrik i Tyrkiet, for at komme tættere på det europæiske marked.

Endvidere præsenteredes interessante lanceringer inden for Digital Twin-styring og maskin-automationsløsninger, inden dissee ved selvsyn kunne ses på TMTS-messen.

Der er blandt andet tale om virksomhedens aktuelt udviklede paletteautomationssystem med plads til 20 styk  400 gange 400 millimeter paletter i to lag. Frit programmerbart palettevalg, samt et eksternt værktøjsmagasin, med plads til 120 værktøjer, der automatisk skiftes ud og ind af maskinen, fremhæves det.

Flextek var repræsenteret af Jens Erik Andersen og Torben Friis, og de var akkompagneret af Emanuel Hyltse og Pierre Huss fra søsterselskabet Stenbergs i Sverige.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik