Teknovation Logo
robot

 
  • Det har været fantastisk at møde deltagerne og bidrage til, at de har fået nogle gode og lærerige dage, fortæller salgskonsulent hos Seco Tools Jesper Knudsen om årets Boot Camp-event i Fredericia. (Foto fra Jesper Knudsens LinkedIn-profil)

5. april 2024, kl. 15:28 

Fart på Skills Boot Campen i Fredericia

Salgskonsulent hos Seco Tools Jesper Knudsen, hvis firma sponserer det skærende værktøj til brug ved industriteknikernes kommende DM i Skills-konkurrence i Roskilde, den 18. til 20. april, har været forbi den seneste uges Boot Camp for konkurrencedeltagerne hos DMG MORI i Fredericia, og vejet stemningen.


Jesper Knudsen fortæller i et opslag på LinkedIn aktuelt om den netop afviklede Boot Camp for industriteknikerllærligene, der skal dyste ved DM i Skills 2024. Han fremhæver de topmotiverede deltagere, som i den seneste uge har været godt beskæftiget i det jyske.

Og under de tre dage hos DMG MORI i Fredericia, hvor Jesper Knudsen var med til at klargøre konkurrencesetupet, var der på alle måde fuld fart på, understreger han.

Deltagerne har her fået yderligere praktisk erfaring med både maskinerne, Cam-software og de skærende værktøj, så de er blevet yderligere klædt på til at levere under de endnu mere hæsblæsende konkurrenceforhold i Roskilde.

Og DMG MORI har nu gjort deres maskiner helt klar, Seco Tools har fundet en række af de senste værktøjsmodeller frem og Cimco A/S delte under Boot Camp-eventet rigt ud af deres viden om Mastercam Cam-softwaren, som benyttes ved konkurrencen.

Endelig var DM i Skills-dommerne også på plads i Fredericia for at hjælpe konkurrencedeltagerne med at suge viden til sig inden det rigtigt bliver alvor i Roskilde, fremhæver den erfarne Seco Tools-medarbejder.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik