Teknovation Logo
robot

 
  • Næste trin bliver blandt andet, at skalere pulverfremstilingen fra to op til 100 kilogram batchstørrelser.

20. marts 2024, kl. 17:38 

Lovende resultater med genbrug af titaniumspån

Et aktuelt afsluttet Eureka-støttet projekt har demonstreret, at genanvendt titaniumskrot fra metalindustrien kan erstatte jomfruelig råvare og reducere CO2-udledningen markant, fremhæver parterne bag.


Efter tre års forskning og udvikling kan det Eureka-støttede projekt VARETIT nu, ifølge Teknologisk Institut, præsentere lovende resultater.

Formålet med projektet har været at undersøge potentialet i at genanvende et biprodukt fra metalindustrien i form af titaniumspåner til fremstilling af titaniumpulver, der kan benyttes til 3D-print.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Forskellen i miljøpåvirkning mellem den traditionel råvarefremstilling og VARETIT-metoden er tydelig.

Sidstnævnte behøver 23 procent af den energi og 16 procent af de CO2-udledninger, som traditionelle fremstillingsmetoder kræver, fremhæves det.

Det genbrugte pulver kan anvendes til en bred vifte af applikationer, dog er kvaliteten ikke så høj som traditionelt fremstillet titaniumpulver.

Medicinske applikationer eller aerospacekomponenter er akuelt ikke en mulighed, men den kvalitet, der kan 3D-printes med genbrugspulveret, har, ifølge deltagerne, vist sig at være tilstrækkelig til at opfylde behovene i en længere række af applikationer.

Næste trin er at skallere metoden (de deltagende parter har nu søgt om et opfølgende projekt), og så skal pulverkvaliteten og selve 3D-metalprint-processen også forbedres, hvis industrien for alvor skal omfavne fremgangsmåden, konstaters det.

Med i projektet var, ud over Teknologisk Institut,  Euler3D, Bühler-Meincke, Ionics, CRM Group, Revatech og Granutools.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik