19. februar 2024, kl. 18:36
Hermle Nordic meddeler, at man i forbindelse med årets Open House i tyske Gosheim, sammen med Meusburger arrangerer en dansk delegationsrejse, der både byder på besøg ved den traditionsrige husudstiling samt besøg ved Meusburger-produktionen i Østrig.
Der er lagt an til et tæt program for den danske delegation, som vælger at rejse med, når Hermle Nordic og Meusburger den 15. til 17. april besøger dels den tyske maskinproducent i forbindelse med årets Open House i Gosheim, og dels den østrigske produktion hos Meusburger.
Afrejse er fra København den 15. april klokken 14 med fly, og man returnerer hertil den 17. april, med planlagt ankomst klokken 19.10. Undervejs er der ud over flyvning sørget for fællesspisninger og diverse transport, som er med i prisen på 3.995 kroner, eksklusive mons, pr. person, fremhæves det.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
16. april gælder det åbningsdagen ved Open House 2024 hos Hermle i tyske Gosheim, hvor der i år blandt andet vil være diverse maskinopstillinger i drift i showroomet samt ikke mindst rundtur på det store værk, og god tid til at netværke og komme helt tæt på producentens seneste løsninger.
17. april er man så i Østrig, og besøger Meusburgers produktionsfaciliteter inden der er hjemrejse sidst på eftermiddagen.
Hermle Nordic-salgschef Jørgen Jessen opfordrer interesserede til at melde sig, og kan kontaktes på telefon 2635 1704.