Teknovation Logo
robot

 
  • President og bestyrelsesformand i IMC Group Jacob Harpaz, har været med i samarbejdet med KJV helt fra starten for over 50 år siden. Her flankeret af KJV-direktørerne Henrik Løftgaard (t.h.) og Kristian Løftgaard (t.v.) på Iscar-standen i Hannover, som tog over for 11 år siden efter deres far, Søren Løftgaard, som introducerede Iscar i Danmark i det daværende Kurt Jørgensen Værktøj i starten af 1970'erne.

20. september 2023, kl. 08:22 

Over 50 års samarbejde med Iscar

KJV har aktuelt 18 medarbejdere på årets metalbearbejdningsmesse i Hannover. De deltager hos husets samarbejdspartnere, og møder kunder og leverandører, så de er fuldt opdateret inden for skærende værktøj, opspændings-, forindstillings- og Tool Management System, TMS-løsninger. Ikke mindst hos Iscar, som KJV har repræsenteret i mere end 50 år.


På den igangværende EMO 2023-messe understreger KJV, at firmaets hovedagentur er Iscar, og KJV og Iscar sammen står bag Iscar Danmark-teamet, som naturligt er repræsenteret på standen i Hal 4.

Det er mere end 50 års tæt samarbejde, som til stadighed udvides og udvikles, understreger direktør Henrik Løftgaard, KJV A/S, som får anerkendelse og opbakning hertil fra Iscars øverste ledelse, anført af President for hele IMC Group, Jacob Harpaz. 

Samarbejdet blev indledt i starten af 1970'erne, af daværende salgsansvarlig for skærende værktøj ved Kurt Jørgensen Værktøj, Søren Løftgaard, og Jacob Harpaz har været tæt på samarbejdet, fra han blev introduceret til Søren Løftgaard og frem til i dag, hvor det fortsættes i KJV, som ledes af Søren Løftgaards sønner, direktørerne Kristian Løftgaard og Henrik Løftgaard.

Alle var de naturligt samlet på standen, hvor der i år vises de seneste lanceringer i den nuværende NeoLogiq-kampagne, med produkttilføjelser inden for både drejning, stik og afstikning, boring såvel som fræsning til såvel store emner som miniature emner såvel som det seneste inden for Matrix-lagersystemer, der omfatter løsninger til opbevaring af MRO-artikler.

KJV er også med ved Lang Technik inden fo opspænding, og fremviser de seneste udvidelser i programmet inden for nulpunktopspænding. Der er også lancering af en skruestik for fem-akset bearbejdning, som i sammenligning med det velkendte Robo Trex-automationssystem, kræver væsentligt mindre plads, men som alligevel kan prale af en stor lagringskapacitet af mikroskruestikke. Systemet ligner Robo Trex, men er bedre skræddersyet til kravene til produktion af mindre emner, understreges det.

Zoller viser, ud over en masse forindstillingsløsninger, også hvor langt man efterhånden er kommet inden for automation og databearbejdning med det seneste inden for automationsløsninger til forindstilling og krympning, samt deres Tool Mangament System, TMS-software, til databehandling, som flere danske virksomheder allerede anvender og har stort udbytte af, understreger KJV.

Dertil er der også de øvrige producenter på messen, som KJV-konsulenterne repræsenterer, og hvor danske besøgende kan møde de udsendte i Hannover i disse dage.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik