Teknovation Logo



www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Tre DMG MORI-verdenspremierer

  • CTX beta 450 TC giver mulighed for at tilvælge en integreret gantryloader, der kan håndtere to komponenter, som vejer op til 15 kilogram samtidigt. Værktøjsmagasinet kan indlæses parallelt med bearbejdningstiden, så værktøj kan tilføjes til enhver tid – processikkert med integreret værktøjsidentifikationssystem. Magasinet kan rumme op til 200 værktøjer – 60 værktøjer som standard – og understøtter dermed en særlig varieret produktion. Derudover er fleksible universelle automationsløsninger også tilgængelige til CTX beta 450 TC – for eksempel Robo2Go Turning robotautomatiseringssystemet med dets dokumenterede, intuitive betjening, konstatere det.

19. september 2023, kl. 15:18 

Japanske/tyske DMG MORI fremhæver tre verdenspremierer i Hannover inden for drejning og kompakt fler-akset bearbejdning.


Der er tale om modellerne CTX beta 450 TC, CTX 450/550 og det fem-aksede INH 63.

Med INH 63 præsenteres et kompakt fem-akset horisontalbearbejdningscenter, der kommer med høj præcision i produktionen af komplekse komponenter med en emnevægt på op til 1.000 kilogram, fremhæves det.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Arbejdsområdet er Ø1.070x1.000 millimeter, mm og den maksimale palettestørrelse er 630x630 mm.

Med en kompakte opbygning kan maskinen integreres i automatiserede produktionssystemer, hvilket skal bane vejen for fremtidens fremstillingsopgaver.

Derudover sikrer innovativt udstyr omkring køle-/smøre-væskeforsyningen en højeffektiv drift, påpeges det.

Med tilføjelserne i CTX-serien i form af universaldrejebækene CTX 450 og CTX 550, er der tale om to større søstermodeller til CTX 350-maskinen, der blev introduceret ved Open House Pfronten 2023 som del af det mere prisvenlige segement.

Det kommer blandt andet med hoved- og modspindel samt en y-akse med 130 mm vandring. Dette muliggør komplet seks-sidet bearbejdning af komplekse emner.

Drejediametereren er på Ø480 mm og længden på 800 mm eller 1.225 mm for CTX 550.

X- og Y-akserne er som standard udstyret med et direkte målesystem fra Magnescale, mens luft/oliekøling til revolvergearet minimerer temperaturafvigelser.

Som topydelsesmulighed muliggør et direkte drevet revolverhoved med en hastighed på op til 10.000 rpm og et drejningsmoment på 42 Nm krævende skæreoperationer og højhastighedsfræsning, konstares det.

Endelig præsenteres multitaskingmodellen CTX Beta 450 TC, der kommer med et fodaftryk på kun 10 kvadratmeter og markerer det seneste tilskud til producentens serie af multitasking dreje- og fræsecentre.

Arbejdsområdet giver plads til emner med diametre på op til Ø500 mm og længder på op til 1.100 mm og stangkapaciteten er standard Ø76 mm eller tilvalg Ø102 mm.

Hjertet i den modellen er igen compactMASTER-dreje- og fræsningsspindelen med en hastighed på 15.000 rpm som standard og 20.000 rpm som ekstraudstyr.

Omdrejningstallet på hoved- og modspindlerne er maksimalt 5.000 rpm eller et drejningsmoment på op til 720 Nm.

Endelig har modellen fået reduceret energiforbrug med næsten 30 procent i forhold til en en referencemaskine af lignende design.

CTX beta 450 TC genvinder således bremseenergi og har LED-belysning. Dertil kommer frekvensstyrede kølevæske- og hydraulikpumper og en minimering af trykluftbehov.

Intelligent styring og overvågning af maskinen gennem effektiv energistyring med Advanced Auto Shutdown, lukkeluftslukning og energiovervågning fuldender tiltagene for at øge effektiviteten, konstateres det.

DMG MORi Danmark er traditionen tro på plads i det tyske med flere repræsentanter, såvel som en kundedelegation med bus, der ankommer torsdag. 

Årets EMO Hannover-messe lukker dørene for sidste gang fredag kl 16.00.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik