Teknovation Logo
robot

 
  • Carsten Wengel åbnede VTM Summit 2023, og slog her et slag for faget over for de yngste generationer, som han i høj grad håber at tiltrække med det mest avancerede teknologi til metalbearbejdning. Dertil skal politikerne også lette for adgangen for udenlandsk arbejdskraft, advarer han nu. Her inspireres Carsten Wengel på messen af QRS' salgsdirektør Olav Sjørslev (t.v.), flankeret af direktør Henrik Schurmann, Kyocera Unimerco (på hans venstre side) og direktør Flemming Hjort, Masentia (længst t.h.).

22. juni 2023, kl. 07:04 

Arbejdskraftmangel kan føre til udflytning

I optakten til VTM Summit 2023 tilbage i april slog direktør Carsten Wengel, KP Components A/S, et slag for lempelser, der kan muliggøre adgang til mere udenlandsk arbejdskraft. Der er ikke mere at tage af i Vestjylland. Unge-initiativer er gode, men ikke nok. Og uden mere handling, så må Spjald-virksomheden rykke teltpælene op, advarer han nu.


I forlængelse af den seneste beskæftigelsesopgørelse, og den øgede arbejdsstyrke, ikke mindst takket været udenlandsk arbejdskraft har dagbladet Børsen forhørt sig hos KP Components' CEO Carsten Wengel, som også tidligere har gjort det klart, at Vestjylland er "helt støvsuget" for kvalificeret arbejdskraft, og initiativer er nødvendige.

Senest gjorde han det i forbindelse med at han var åbningstaler ved VTM Summit 2023 i Odense, tilbage i slutningen af april, hvor han sammen med forbundsformand Claus Jensen, Dansk Metal, særligt slog et slag for branchens rige muligheder for de yngre generationer, der er på vej ind på arbejdsmarkedet.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Over for Børsen slår han nu fast, at hvis ikke det lykkes, at få flere udlændinge til Ringkøbing-Skjern, så må han kigge sig om efter at etablere virksomheden et sted, hvor det er lettere at tiltrække arbejdskraft. Kampen om de velkvalificerede er p.t. alt for hård. Ikke bare i Danmark, men i høj grad også i forhold til virksomheder i nabolande som Tyskland og Sverige, understreger han i avisen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik