Teknovation Logo
robot

 
  • Der er blevet bedre plads omkring maskinerne ved Maskinfabrikken Sand efter udvidelsen, hvor fræsemaskinerne er rykket ind i en separat hal, hvor fremstillingen af J.B.S. Spændeteknik-bakkerne naturligt også indgår, fortæller indehaver Kurt Sand.

2. juni 2023, kl. 12:24 

Dobbelt op hos Maskinfabrikken Sand

teknovationNr. 7 - 2023   Der kommer stadig mere teknologi ind ved Maskinfabrikken Sand ApS i Ørslevvester ved Ringsted. Og for at få plads til det hele er yderligere 1.000 kvadratmeter under tag nu indlemmet i produktionsarealet, hvor der blandt andet samtidig er igangsat implementering af dels J.B.S. Spændeteknik samt aktuelt også et Zoller værktøjsforindstillingsapparat.


En af de virksomheder, der har benyttet sig af besøg under KJV A/S’ senest Zoller Tours er Maskinfabrikken Sand. Og efter at have fået indblik i mulighederne, og foretaget værktøjsopmåling af egne løsninger i fabrikshallen, så blev det også til et køb, som nu indkøres ved den spåntagende virksomhed lidt uden for Ringsted.

”Sideløbende med investeringen, og øvrige tilkøb som konsekvens af overtagelsen af J.B.S. Spændeteknik, har vi også lukket op til naboejendommen, og dermed fordoblet produktionsarealet under tag, der nu er på godt 2.000 kvadratmeter,” fortæller indehaver Kurt Sand i det aktuelle Teknovation - nr. 7/2023 - og fortsætter:

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


”Muligheden for overtagelsen opstod sideløbende med at vi var i færd med at indkøre vores nye ERP-system, Monitor, så der blev løbet rigtigt stærkt i årets første måneder, og der er stadig lidt løse ender, som vi samler op på. Blandt andet altså det her med, at vi har alt inden for bakker, og er lagerførende i hele programmet,” siger Kurt Sand, der har pæne forventninger til løsningerne:

”Alle vores bløde bakker fremstilles i stål 52-3, og fræses på fire sider. Det garanterer en høj grad af gentagelsesnøjagtighed, når bakkerne spændes op og ned, modsat ”billige bakker”, der jo fremstilles i stål37, blanktrukket,” understreger Kurt Sand.

”Jeg håber, at de mange kunder ikke har mærket forandringerne negativt. Det har naturligvis høj prioritet, og målsætningen er jo også, at det skal gavne både vores kunder og os selv. Nu glæder jeg mig til at mærke, at vores fordele bliver mere synlige i dagligdagen i takt med at også Zoller-forindstillingsapparatet kommer på plads, og vi alle bliver fortrolige med det,” fastslår Kurt Sand.

Læs hele artiklen i onlineudgaven af Teknvoation 7/2023 ved at klikke på lænken  her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik