Teknovation Logo
robot

 
  • Sal Sjælland var klargjort fra tirsdag morgen til introduktion ved Industriens Uddannelser for de besøgende erhvervsskoleklasser med tæt ved 350 industritekniker- og værktøjsmagerlærlinge til Erhvervsskolestudiedag på VTM Summit 2023.

25. april 2023, kl. 13:02 

Lærlinge inspireres i Odense

Tirsdag er også "Erhvervsskolestudiedag" i forbindelse med åbningsdagen på årets metalbearbejdningsmesse i Odense. Og cirka 350 unge industritekniker- og værktøjsmagerlærlinge har fundet vej, og bliver inspireret hos de 116 udstillende leverandører.


Efter en flot åbning af VTM Summit 2023 til morgen, hvor CEO Carsten Wengel, KP Components A/S, og forbundsformand Claus Jensen, Dansk Metal, stillede skarpt på netop behovet for flere velkvalificerede hoveder holdtes også "Erhvervsskolestudiedag", hvor Industriens Uddannelser har inviteret brancherelevante erhvervsskoler forbi messecentret i Odense.

Og efter introduktion blev teknologitemaerne på årets messe også introduceret, inden de unge mennesker fik adgang til messerarealet og samlet 116 udstillere af førende CNC-værktøjsmaskiner til både spåntagning og pladebearbejdning, tilhørende værktøjsleverandører og udbyderne af Cad/Cam, måleteknik samt robotautomation og Additive Manufacturing i hallerne.

Direktør Flemming Hjort, Masentia A/S, indledte med at præsentere de syv CNC-maskiner han på sin store stand har i drift messedagene igennem, og understregede, at det kendetegner messen, at her vises morgendagens bearbejdning "Live", og med eksempler til inspiration. Efterfølgende var det Technical Supervisor Svend Jørgensen og Technical Sales Roland Pedersen, begge Seco Tools A/S, salgsdirektør Peder Bay, Carl Zeiss Nordic, samt konsulent Lars Bundesen, Cimco A/S, der introducerede de fremmødte unge mennesker til deres bud på morgendagens bearbejdning, førend de fik fri til at besigtige selve messearealet.

Alle fire virksomheder er således til stede på messen, blandt ialt 116 udstillere, med deres respektive seneste løsninger inden for henholdsvis spåntagende CNC-maskiner, skærende værktøj, 3D koordinatmålemaskiner og CT-skannere med mere såvel som Cad/Cam. 

Se mere om VTM Summit 2023, og få gratis adgang til messen ved at klikke på lænken her.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik