Teknovation Logo
robot

 
  • Stilhed før storm i Odense Congress Center. Fra klokken 10 vil konferencerummet blive indtaget af henved 350 erhvervsskolelærlinge inden for industritekniker- og værktøjsmagerfagene i forbindelse med årets Erhvervsskole Studiedag på VTM Summit 2023.

25. april 2023, kl. 07:02 

Erhvervsskole Studiedag i Odense

Fra morgenstunden har tæt ved 350 unge fra erhvervsskolerne tirsdag retning mod Odense, hvor de skal deltage i Industriens Uddannelsers Erhvervsskole Studiedag i forbindelse med førstedagen på årets metalbearbejdningsmesse i Odense, der løber til og med fredag.


I lighed med de hidtidige gange, der har været VTM-messe i Odense, så holder Industriens Uddannelser også denne gang den særlige Erhvervsskole Studiedag målrettet industritekniker- og værktøjsmagerlærlinge fra landets erhvervsskoler.

Og forhåndsinteressen er i top, så nu er de tilmeldtes adgangskort printet og gjort klart, så de unge mennesker kan komme hurtigt til, når de ankommer,tirsdag formiddag, og efter indlæg og introduktion til hvad der vises af maskiner, værktøj og øvrigt udstyr i konferencesalen, kan bevæge sig ind i messehallerne på VTM Summit 2023, der indledes tirsdag den 25. april og varer til og med fredag den 28. april.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Det faglige program byder på indlæg ved både uddannelseskonsulent Henning M. Hansen, Industriens Uddannelser, direktør Flemming Hjort, Masentia A/S, Technical Supervisor Svend Jørgensen og Technical Sales Roland Pedersen, begge Seco Tools A/S, salgsdirektør Peder Bay, Carl Zeiss Nordic, samt konsulent Lars Bundesen, Cimco A/S.

Alle fire virksomheder er naturligt også til stede på messen, blandt ialt 116 udstillere, med deres respektive seneste løsninger inden for henholdsvis spåntagende CNC-maskiner, skærende værktøj, 3D koordinatmålemaskiner og CT-skannere med mere såvel som Cad/Cam. 

Se mere om VTM Summit 2023, og få gratis adgang til messen ved at klikke på lænken her.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik