Teknovation Logo
robot

 
  • Her fremviser medejer Bjørn Thomsen, Sava Maskinfabrik, virksomhedens seneste investering på målesiden, der er installeret i et nyistandsat målerum Der er netop også installeret en Zeiss Duramax Shop Floor-maskine.

25. marts 2023, kl. 09:06 

Sava Maskinfabrik har etableret eget målerum

teknovationNr. 4 - 2023   Sava Maskinfabrik er gået skridtet videre på målesiden med en aktuel investering i en Shop Floor-maskine fra tyske Zeiss.


Den ene High End spåntagende CNC-maskine efter den anden er de seneste to år flyttet ind hos Sava Maskinfabrik ApS i Hovedgård ved Horsens. For ejerne er det en faglig drøm, der udleves med i alt otte High End CNC-maskiner og to automatsave, hvor de kan få maksimalt afløb for deres faglige ambitioner. Kundesegmentet, som virksomheden nu retter sig imod, stiller samtidig minutiøse dokumentationskrav på kvalitetssiden.

Af den grund har virksomheden med medejerne, Søren Bærbak og Bjørn Thomsen, der er i spidsen for den daglige drift, valgt at investere i 3D-koordinatmåleteknologi fra tyske Zeiss, i form af en Duramax Shop Floor-maskine i et til lejligheden nyistandsat målerum. Og på softwaresiden er der op ad maskinen installeret en arbejdsplads med en industri-PC med Zeiss’ Calypso-målesoftware.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


”Egentligt var det planen, at vi ville gå skridtet videre og investere i 3D-målemaskinmodellen Contura, og det kan også stadig være, at vi går den vej. Dog var det ikke muligt at få den med det samme, hvorfor vi nu tester, om vi kan dække behovet med Duramax-maskinen,” siger Søren Bærbak, og suppleres af Bjørn Thomsen:

”Det her gør selvfølgelig produktionen mere tidskrævende, end vi har været vant til. Men samtidig er det en mulighed sort på hvidt at få dokumenteret den kvalitet, vi kan byde ind med. Og så er det et naturligt led i den flerårige vækstplan, vi har lagt frem”.

Læs hele den spændende artikel i Teknovation 4/2023, der kan ses online ved at klikke på lænken her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik